I forbindelse med udstillingen Staged Salvations, har Galleri Image udgivet et katalog med værker af de deltagende kunstnere André Viking (DK), Nils Stelte (DE), og Rocco Venezia (IT). Kataloget indeholder en tekst af udstillingens kurator Lovro Japundžić.
Kataloget er blevet trykt med tre forskellige forsider, et for hver af kunstnerne.
Staged Salvations udforsker idéen om ritualer brugt i et forsøg på at overvinde en virkelighed der pludselig føles som en byrde. I udstillingen transformeres elementer af den materielle kultur til symboler og kreative værktøjer der bliver brugt i performancelignende handlinger som initierer forskellige tilgange til selvrefleksion indenfor diverse fællesskaber, hvilket muliggør en ny forløsning og tilfredsstillelse.
Lovro Japundžić (f. 1990) fra Zagreb, Kroatien er cand.mag i kunst og sociologi. Han arbejder som kurator ved Miroslav Kraljevic Galleriet (GMK) i Zagreb, hvor han organiserede sit første soloshow, og som assisterende kurator for Organ Vida Photography Festival. Udover sin kuratering, arbejder han som producer for BADco. – en kollaborativ performance gruppe, og er også med til at styre gruppen Ziva Muzika, som bringer grænsebrydende elektronisk musik til hans hjemby, Zagreb. Han skriver løbende essays og kunstanmeldelser for lokale og internationale blade.
André Viking (f. 1989) er en dansk billedkunstner, som bor og arbejder i København. Han er uddannet på KBH Film og Fotoskole I 2012 og færdiggjorde derefter sit studie på The International Center of Photography, hvor han vandt to ICP legater. Med en stæk tro på fotografierts subjektive omend universelle sprog, trækker André Viking spor fra oldtidshistorie og -myter for at udforkse forholdet mellem betydning, sandhed og fiktion. Vikings værker har været udstillet international, blandt andet på Copenhagen Photo Festival og Filter Space, Chicago.
Nils Stelte (f. 1989) er en tysk fotokunstner, som bor og arbejder I Berlin. Han er uddannet på the Ostkreuz School of Photography og har en bachelor I Samfundsvidenskab fra Humboldt Universitet, Berlin. Han benytter sin baggrund indenfor samfundsvidenskab, når han udforsker ændringer i sociopolitiske overbevisninger i sine værker, og undersøger deres indflydelse på individet. Hans værk In Security vandt førstepræmien ved Münzenberg Forum og blev udvalgt og udstillet på Darmstädter Tage der Fotografie, Young PhotoBook – The PhooBook Museum af Markus Schaden, Copenhagen Photo Festival, Athens Photo Festival og Lumix Festival.
Rocco Venezia (f. 1991) er en italiensk billedkunstner der hovedsageligt arbejder indenfor fotografi. Mytologi, literatur og den politiske og økonomiske situation I Europa er fokuspunkterne i hans værker. Han blev uddannet med honours I Dokumentarisk Fotografi ved Newport University, South Wales. Udover hans fotografiske virke, arbejder Rooco som kurator og producent for PHmuseum, og han er medstifter af Photo Meliggoi, et fotografisk residensprogram i Grækenland.
Staged Salvations er en del af PARALLEL – European Photobased Platform, som er et initiativ støttet af Europa-Komissionen gennem deres kulturprogram Creative Europe, der arbejder for at styrke nye kunstnere og fremme samarbejdet i Europas fotografiske kunstverden. Du kan læse mere om PARALLEL her.
Udstillingen er støttet af Europa-Kommissionen gennem deres kulturprogram Creative Europe, Statens Kunstfond, Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse og Kulturudviklingspuljen (Aarhus Kommune).