Skip to main content

Blik!

blikfest.org

I 2025 lancerede vi Blik!, er en lille festival dedikeret til fotobogen som et medie for kunstnerisk produktion. Under navnet Blik! fortsætter vi vores arbejde inden for fotobøger, kunstnerbøger og andre publikationer inden for billedkunst fra vores tidligere festival Photobook Week Aarhus. Det vil sige bøger, der både er kunstværker i deres egen ret og tilgængelige historiefortællingsmidler for et større kulturinteresseret publikum. Som det har været tilfældet i det seneste årti, er vores fokus internationalt, og vi undersøger fortiden og fremtiden for at positionere os selv og mediet i nuet.

I 2025 relancerede vi vores fotobogsprojekt, nu kendt som Blik!, med et nyt fokus, et nyt navn og en handlingsplan. Årets festival var et pilotprojekt for det større Blik!-koncept og blev afholdt fra den 14. oktober 2025, World Photobook Day, til den 18. oktober. Vi samarbejdede med partnere for at koordinere formidlingen af fotobøger i boghandlere på tværs af landegrænser.

I Aarhus afholdte vi arrangementer på Galleri Image fra d. 16. oktober til d. 18. oktober 2025 med installationsværket Photobook Society designet af Jesper Rasmussen og en række præsentationer af kunstnere, kuratorer og eksperter på området, heriblandt Nelson R. de Arellano, Anshika Varma og Christian Vind. Festivalen bød også på lanceringen af Sarah Schorrs nye fotobog Ephemeral Field Journal. Læs mere om Blik! festivalen og de øvrige foredragsholdere her.

Blik! 2025 var støttet af Aarhus Kommune (Kulturudviklingspuljen) og Augustinusfonden.

Photobook Week Aarhus

I 2014 gik Galleri Image og Arkitektskolen sammen i et samarbejde om Danmarks første og eneste fotobogsfestival. Photobook Week Aarhus (PWA) blev sidenhen en af de vigtigste årlige begivenheder på verdensplan omhandlende fotobogen med udgivelsesprojekter, konferencedeltagelse, internationale samarbejder og initiativer, der styrker globale netværker. Vi udstillede publikationer fra hele verden, samlede eksperter til talks og paneldiskussioner og afholdt online events. Vi producerede kunstnerbøger, akademiske publikationer, performances, workshops og konferencer. Hver udgave af PWA blev afsluttet med et offentligt bogmarked, hvor kunstnere og forlag udvekslede deres værker og erfaringer i et inkluderende og uprætentiøst rum, hvor fotobogselskere og amatører har mulighed for at starte eller udvide deres egen fotobogssamling.

Photobook Week Aarhus repræsenterede en løbende undersøgelse af fotobogens udvikling og lader publikum opleve og tage del i et essentielt område af kunstscenen på nært hold. Her formidlede vi fotobogen i et aktuelt og historisk perspektiv til den brede offentlighed samt til dem, der arbejder professionelt med fotobogen og fotografiet, uanset om de gør det fra et kunstnerisk, formidlingsmæssigt eller akademisk udgangspunkt.

Ifølge vores deltagere og samarbejdspartnere var PWA et særligt mødepunkt, som blev anerkendt for dets atmosfære og ånd, og blev kaldt ”fotobogens tænketank”. Det var ikke blot en platform, hvor kunstnere og forlæggere kan vise og sælge deres bøger, det var også et rum, hvor samlere, researchere, kritikere og bogmagere kan dele deres viden og oplevelser. Kuratorer fra hele verden blev inviteret til at udvælge gamle såvel som nye kunstner- og fotobøger, blade og zines, kommercielle udgivelser og selvudgivelser for at præsentere dem på udstillinger, der fremhæver deres regionale, tematiske og historiske kontekst. Denne formidling gjorde det muligt at stille kritiske spørgsmål til fotobøgers ophav og indflydelse foruden at være en undersøgelse og værdsættelse af det kunstneriske håndværk, der ligger bag. 

For at fejre 10-års jubilæet for Photobook Week Aarhus udgav vi ”Talking about Photobooks”, en publikation, der trækker på vores erfaringer og indsigter indsamlet gennem et årti med festivalen. Bidragene er baseret på kunstnersamtaler, paneler, og præsentationer inden for festivalens rammer, redigeret og genbesøgt for at afspejle de vigtigste aspekter af fotobogen. Du kan købe bogen direkte via Galleri Images webshop eller i din lokale boghandel. Publikationen er allerede blevet udtaget til nogle vigtige biblioteker verden over og distribueres af vores medudgiver, fw:books samt Ideabooks.

Photobook Week Aarhus blev afsluttet som projekt i 2024. Du kan læse mere om festivalen i arkivet nedenfor eller i vores bog.

Hovedkurator
Moritz Neumüller, kurator, underviser, forfatter og PhD, Barcelona

Kurator team

  • Beate Cegielska, leder af Galleri Image, Aarhus
  • Anne Elisabeth Toft, lektor og PhD i arkitektur og fotografi, Arkitektskolen Aarhus
  • Jesper Rasmussen, billedkunstner, tidligere rektor, Det Jyske Kunstakademi, Aarhus

Festivalens internationale Advisory Board bestod af:

  • Irene Attinger, kurator
  • Kyungwoo Chun, kunstner
  • John Fleetwood, kurator
  • Russet Lederman, forfatter og samler
  • Carole Naggar, kurator
  • Thyago Nogueira, kurator og fotograf
  • Mette Sandbye, Professor i fotografi og kunsthistoriker
  • Louise Wolthers, kunsthistoriker og forfatter
Gennemse Photobook Week Aarhus Arkiv →
Photobook Week AarhusGlæd dig til Photobook Week Aarhus 2024!
19 juli 2024

Glæd dig til Photobook Week Aarhus 2024!

Glæd…
NyhederPhotobook Week AarhusBoglancering: Ghost Ocean af Maja Ingerslev
26 oktober 2023

Boglancering: Ghost Ocean af Maja Ingerslev

D.…
NyhederPhotobook Week AarhusOur World is Beautiful. Open Call for kunstnere der arbejder med AI til visuelle narrativer
14 september 2023

Our World is Beautiful. Open Call for kunstnere der arbejder med AI til visuelle narrativer

I…
NyhederPhotobook Week AarhusPWA 2018 Dummy Award Vinder: An Essay on The Concave City Corner
10 november 2022

PWA 2018 Dummy Award Vinder: An Essay on The Concave City Corner

I…