Clear
  • From August 14, 2020 16:00 to September 20, 2020 17:00
    Opening:
    At: Galleri Image, Vestergade 29, 8000 Aarhus C.
    Galleri Image præsenterer udstillingen In Our Nature af den russiske kunstner Mariya Kozhanova.Fernisering på udstillingen blev afholdt d. 14. august kl. 16.00-18.00. Udstillingen vil vise helt nyproducerede kunstværker bestående af fotografier og messing
    skulpturer, naturobjekter og guld som ikonisk farve og materiale. Værkerne i udstillingen vil forbindes og lede publikum gennem en bevægende fortælling om kulturel rammesætning overfor menneskets naturlige skønhed. Formålet er at finde tilbage til naturens balance både den ydre og den indre i os selv.Guld anvendes som symbolsk og dekorativ farve til flere af værkerne. Kozhanova anvender en glansmaling tusch med guldblæk, som en moderne teknik, der fastholder værkerne i nutiden. Ligeledes i Kozhanovas kunstværker er guld det transformerende bindeled mellem kultur, spiritualitet og natur. Kozhanova vil sætte guld i forbindelse med naturen ved at anvende den japanske teknik kendt som ”Kintsugi”, hvor man reparerer ødelagt porcelæn og sten med guldmaling. Teknikken fremhæver det ødelagte og uperfekte som det smukkeste ved objekterne. Det overføres i Kozhanovas værker til mennesket selv, hvor vi gerne skulle anse alle vores sider som skønne og naturlige dele af os. Ved kombinationen af traditioner fra både øst og vest finder Kozhanova en italesættelse i visuel form om psykologiske brud, accept af forandringer og om skæbnen som et aspekt i menneskets liv. Galleri Image glæder sig til at kunne præsentere Mariya Kozhanovas første solo-udstilling i Danmark.Udstillingen varer fra d. 14. august til d. 20 september 2020.Galleri Image skulle have afholdt en artist talk med kunstneren i samtale med Vanja Falk, kurator ved Oluf Høst Museet, men grundet COVID-19 pandemien, er eventet desværre aflyst.Om kunstneren Mariya Kozhanova, født i 1986 i Kaliningrad, bor og arbejder i Berlin. Kozhanova  arbejder med temaer om menneskelig identifikation og har en fascination med menneskets intense behov til at tro på og søge efter noget der ligger udover det sædvanlige. I hendes tidlige værker, Kozhanova skabt et portræt af en generation, som tilsidesatte deres egen kultur og flygtede mod den syntaktiske cosplay kulturs lånte idealer. Hun har arbejdet med minder og legender fra hendes hjemby Kaliningrad, som stadig drømmer tilbage til de preussiske tider. Tro er et tilbagevendende tema i hendes værker. Kozhanova har udstillet adskillige steder internationalt, bl.a. i USA, Rusland, Tyskland, Japan og Kina. Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Grosserer L. F. Foghts Fond og Kulturudviklingspuljen, Aarhus Kommune.
    Categories: DANSK SEKTION KOMMENDE ARRANGEMENTER
  • From September 25, 2020 16:00 to November 15, 2020 17:00
    Opening:
    At: Galleri Image Vestergade 29, 8000 Aarhus, Danmark
    Galleri Image præsenterer udstillingen No Name af den kinesiske kunstner Wang Ningde. Udstillingen åbner den 25. september 2020. No Name er arrangeret i anledning af 70-års jubilæet for det diplomatiske samarbejde mellem Kina og Danmark. I forbindelse med
    udstillingen udgives en publikation.Lørdag d. 24. oktober kl. 14.00 vil Galleri Image afholde en boglancering med Wang Ningde, bogens skribenter Lisa A. Orcutt og Gitte Broeng samt bogens grafiske designer Lasse Krog Møller. Wang Ningde og Lisa A. Orcutt vil deltage fra Beijing i form af et videoopkald. Om udstillingenUdstillingen No Name på Galleri Image viser fotografiske værker af den kinesiske kunstner Wang Ningde, der undersøger magtdynamikker mellem autoriteter og det offentlige rum. I lighed med Wang Ningdes kunstneriske praksis, er værkerne manifestationer af en særlig sensibilitet i forhold til nutidige problematikker. Kunstværkerne i udstillingen No Name er skabt ud fra fotograferede overmalinger. Siden 2015, har Wang Ningde besøgt forskellige byer i Kina, og fotografisk indsamlet tusindvis af overmalinger på offentlige vægge. Fotografierne viser steder, hvor byforvaltningen har overmalet illegale reklamer i et forsøg på at tildække dem. Overmalingerne træder ofte frem, da æstetikken ikke er en prioritet for byforvaltningen. Nogle forsøger at matche vægfarven, men malingen er stadig meget synlig, hvorved den bliver tydelige markører på spændingerne mellem forskellige aktører i byrummet. Wang Ningde genbruger de fotograferede overmalinger til at skabe nye værker med udtryksfulde portrætter og kunsthistoriske momenter. I en digital redigeringsproces, konstruerer han med sine fotografier nye motiver ovenpå billeder af protestanter og sociale begivenheder. Afslutningsvis i denne proces fjerner han baggrundsbilledet fuldstændigt, og tilbage er udelukkende de livlige penselstrøg fra overmalingerne. Wangs kunstværker adresserer derved også det komplekse og kontinuerlige forhold mellem fotografi og maleri. Titlen No Name refererer til de navnløse aktører i det offentlige byrum, såsom ikke-navngivende borgere og navnløse urbane steder. Overmalingerne begynder som tildækninger på de urbane, sociale facader, der transformeres af Wang Ningde til i stedet at fremhæve følelsesmæssige og kulturelle spændinger i offentligheden.  Om kunstnerenWang Ningde (f. 1972) blev uddannet ved Luxun Academy of Fine Arts i 1995, og bor nu i Beijing. Wang er en af de førende samtidskunstnere i Kina. Han arbejder hovedsageligt med fotografi og installation, hvor han anvender forskellige kunstneriske praksisser til at udvide billedkunstens begrænsninger og muligheder. Hans kunstværker har flere gange været udstillet internationalt i gallerier og kunstmuseer, i bl.a. USA, Australien, Asien og Europa. Wang Ningde har modtaget adskillige priser, og hans kunstværker er inkluderet i flere samlinger såsom CAFA Kunstmuseum i Beijing og The White Rabbit Collection i Sydney. Læs mere information: http://wangningde.com/ I løbet af udstillingsperioden, vil Galleri Image annoncere flere talks i forbindelse med No Name. Disse talks arrangeres i samarbejde med PhD Mette Thunø, lektor i Kinastudier ved Aarhus Universitet, og Jette Sunesen, leder af Aarhus Litteraturcenter. Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, S. C. Van Fonden, Augustinus Fonden, Aarhus Stiftstidendes Fond, Grosserer L. F. Foghts Fond og Aarhus Kommune (Kulturudviklingspuljen). Den 2. maj kl. 10.30-15 skulle Galleri Image og Kinastudier på Aarhus Universitet have arrangeret et symposium: Contemporary Chinese Art and Artist: Concerns, Possibilities and Constraints. Symposiet blev desværre aflyst grundet omstændighederne omkring Covid-19, men skulle have inkluderet følgende oplægsholdere: Wang Ningde (kunstner), Duan Yuting (Direktør for Fotografisk Museum i Lianzhou), Sasha Su-Ling Welland (Lektor ved Washington Universitet).
    Categories: DANSK SEKTION KOMMENDE ARRANGEMENTER
  • From October 01, 2020 16:00 to October 04, 2020 18:00
    Opening:
    At: Galleri Image Vestergade 29, 8000 Aarhus, Danmark
    Photobook Week Aarhus (PWA) will take place 1 – 4 October 2020. In its seventh edition, Photobook Week Aarhus 2020 will be framed by the theme Seriality – Multiplicity – Repetition. These terms may look very similar at first sight. They also seem an appar
    ent choice for both the photographic and the book media, as photobooks are perfectly reproducible and come in editions or series. However, if we think of the open boundaries of the photobook with artists’ books and the multiple, the theme becomes more multilayered and complex.Repetition in fact implies that there has been “first time”, and everything that comes after is somehow of less importance. We all know that it takes a greater effort to make something happen for the first time, and things get easier and smoother with reiteration. Seriality also implies that an original, a prototype, a maquette, has taken time, effort and wit to become what it is, before it is chosen to be produced and reproduced in a series of equal copies. The singularity and aura of the original are replaced by mechanical reproducibility, and a (more or less) democratic dissemination strategy. Not the unique printing plate, but the entirety of the copies of an edition is the quintessence of printed matter. In other words, the book is not the sum of its pages, but the multiplicity and wholeness of all its printed copies.In Galleri Image, we will present the special photobook exhibition Intimacy and Resistance, an intergenerational dialogue on photobooks from South Africa with additions from Sub-Saharan Africa. The exhibition is curated by John Fleetwood and includes works by Ernest Cole, David Goldblatt, Drum, Lebohang Kganye, Zanele Muholi, Jansen van Staden, and Eric Gyamfi.The festival will also present exhibitions by curators such as Lars Blunck, José Luis Neves, Nina Worren, Per Bak Jensen and Tamara Berghmans.Other events this year include a Bookmaking Workshop with paula roush and our yearly Sunday Bookmarket, with photobooks from 50 different publishers, bookmakers and booksellers. You can look forward to a wide range of exciting exhibitions, talks, book markets, tours, and book presentations on locations throughout the city centre of Aarhus.This year, the festival will once again be part of Art Weekend Aarhus. Read more about Art Weekend Aarhus at https://artweekend.dk/Photobook Week Aarhus 2020 is supported by the City of Aarhus (Kulturudviklingspuljen), Dreyer's Foundation, Augustinus Foundation, Instituto Camõe and the Portuguese Embassy, the Nordea Foundation, Sonning Foundation and the Obel Family Foundation.Read about the PWA and this year's program at http://photobookweek.org/ or on Facebook and keep up with the latest updates on Instagram. ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------Since 2014, Galleri Image and the Aarhus School of Architecture have collaborated on organising Photobook Week Aarhus. PWA focuses on the rapidly growing international interest in photobooks in recent years and represents a continuous study of the evolution and role of the medium. The festival is curated by national and international experts under the leadership of Chief Curator Moritz Neumüller and the curatorial team: Anne Elisabeth Toft, Beate Cegielska and Jesper Rasmussen.PWA presents the photobook to the general public and to individuals who work professionally with photobooks and photography, be it from an artistic, communication-related or academic standpoint. User involvement, openness and dialogue are key words when it comes to the form and content of the festival. For this reason, PWA has placed great emphasis on inviting a large number of exhibitors and speakers who can present the photobook in a cross-disciplinary perspective. This has made it possible to exhibit significant but rare photobooks that have been discussed by researchers, photographers, leading curators, architects, representatives of The Danish School of Media and Journalism, and many other qualified contributors from around the world.
    Categories: DANSK SEKTION KOMMENDE ARRANGEMENTER
  • From November 20, 2020 16:00 to January 03, 2021 17:00
    Opening:
    At: Galleri Image Vestergade 29, 8000 Aarhus, Danmark
    Galleri Image præsenterer udstillingen Spare Parts med foto- og videoværker af den danske kunstner Freya Sif Hestnes.Fernisering på udstillingen afholdes d. 20. november fra kl. 16.00-18.00. Der sidder en krop fast i enden af min hjerne. Den fordøjer. Den
    gror hår. Den producerer varme, spyt, sved. Disse simultane processer opretholdes, så vi kan fokusere vores energi på aktiviteter, som ligger uden for kroppen, men som alligevel kræver dens tilstedeværelse. Hestnes’ udstilling Spare Parts er en samling af kompositioner: Groteske hverdagssituationer, som prikker til den distance, der findes mellem vores fysiske og mentale jeg. En opmærksomhed på kroppen, som vi ellers sjældent giver. Hestnes er inspireret af nature morte traditionen og barokkunstens vanitasmotiver, hvor fremstillingen af genstande i en tilstand af fordærv er centralt. Løsrevne kropsdele tangerer mellem objekt og abjekt, på samme tid både frastødende og nærværende. Erkendelsen af at have en krop kan være brutal. Vi er øjne, ansigter, lunger, hænder. Vi er knogler og blod. Vi er arme og ben. Men vi består også af dele, som vi ikke engang kender navnet på. Vi er tarme, der har det samme overfladeareal som tennisbaner. Vi er neglebånd. Vi er travle bakterier. Indtil den dag hvor travlheden stopper.Du er sener, negle, nerver og væv. Skrøbelig. Et slagtehus med dele i en spinkel konstruktion, pænt pakket ind i hud for at skjule sin kedelige gråbrune farve. Træt lever. Flækket negl. Mitokondrier. Vi undgår at gå til tandlægen, fordi vi er bange for, hvad de finder - en fejl i systemet og en påmindelse om, at vi har misbrugt det.Spare Parts er en grotesk hyldest til vores helbred. Til vores navler og vores håndled og til vores knyster. Til alle vores dele, der fungerer som de skal og ikke har noget til overs. At sidde og tænke over, at vores lunger oppustes og udtømmes. Oppustes. Udtømmes. Oppustes. Udtømmes. Og hvordan de fortsætter med at gøre det, indtil de ikke gør det længere.Om kunstneren:Freya Sif Hestnes er billedkunstner og arbejder som skabende scenekunstner i Danmark og Norge. Hun har en baggrund i fotografi, scenografi og i at få fysiske skader. Gennem udtryksformer som video, installation og performance undersøger hun, hvordan den personlige historie kan finde plads i det kollektive. Hestnes betragter virkeligheden gennem små iscenesættelser, hvor humor, absurditet og sanselighed smelter sammen i et biografisk og virkelighedsnært udtryk. Her optræder hverdagsobjekter ofte som markører for den komplekse relation mellem mennesket og dets materielle omgivelser.Freya Sif Hestnes har en BFA i fotografi fra Valand Academy (SE) og er uddannet scenograf fra Akademi for Scenekunst (NO). Hun har siden endt uddannelse i 2017 udstillet på gallerier og kunsthaller i Skandinavien og turneret i store dele af Europa som performer og scenograf i egne produktioner. Hestnes har desuden markeret sig i det frie scenekunstfelt og i dansk institutionsteater, senest aktuel som scenograf på den Reumert-nominerede forestilling "Brøgger" på Teater Republique. Udstillingen er støttet af Aarhus Kommune (Kulturudviklingspuljen).
    Categories: DANSK SEKTION KOMMENDE ARRANGEMENTER
4 399 en events13b130207547e858fa724f14c12e3f8b