Nyheder

2011

Seminar
Naturen har altid været til stor inspiration for kunstnere og forfattere. Ved seminariet Naturen nu - i kunsten og litteraturen talte kunstneren Richard T. Walker om sit forhold til naturen, lektor ved Institut for Engelsk, Aarhus Universitet Peter Mortensen diskuterede spørgsmålet: How can literature represent the environmental crises, mens rektor for det Fynske Kunstakademi Merete Jankowski undersøgte instrumentaliseringen af kunst som et klimapolitisk redskab i sit indlæg Politics in art or art-as-politics?
Lørdag den 8. oktober 2011 kl. 14.

Artist Talk
Artisk Talk med Nikita Pirogov. Den 27. august udførte den russiske kunstner Nikita Pirogov en performance i udstillingen The Other Shore. Dansende og hæklende fyldte kunstneren galleriets lokaler, mens han præsenterede publikum for en visuel undersøgelse af forholdet mellem psyke, natur og kultur.
Lørdag den 27. august 2011 kl. 14.

Artist Talk
I forbindelse med udstillingen "Sticks and Stones" afholdes en artist talk med den danske kunstner Lotte Fløe Christensen, som blandt andet vil føje nye dimensioner til vor forståelse for og indsigt i naturen som begreb og fænomen samtidig med, at hun udfordrer den gængse forestilling om naturen som en oprindelig og harmonisk størrelse.
Lørdag 28. maj kl. 14.00.

Artist Talk
Fredag 1. april kl. 13:00 med The State of L3 på Det Jyske Kunstakademi, Mejlgade 32, 8000 Aarhus CI forbindelse med udstillingen "Piertopia" i Galleri Image afholdes en artist talk med det internationale kunstnerkollektiv The State of L3 på Det Jyske Kunstakademi. Her vil publikum kunne møde kunstnerkollektivet, der blandt andet vil fortælle om deres unikke søgen efter et fælles visuelt sprog, der kan dokumenterer deres særegne kulturelle historie, baggrund og deres genetiske bånd til Afrika. Antonio Jose Guzman og The State of L3 vil ligeledes fortælle om deres andre kunstneriske projekter, herunder film-trilogien "The Day We Surrender to the Air". se mere >>

Artist Talk
"Gouge: Disruptions in Landscape Photography" er titlen på Tom Lovelaces udstilling, hvor landskabet som et rum for eksperiment og genopfindelse bliver udforsket. Gennem en række værker, der er konceptuelt forenet, præsenterer Tom Lovelace os for et fotografisk landskab, som på samme tid er nedbrudt og gendannet.
Lørdag 26. februar kl. 14.00.

Debat
"Farming new possibilities". Helt ekstraordinært har Galleri Image den ære at få besøg af den anerkendte, London-baserede kunstner, filosof og kurator Rasheed Araeen. Rasheed Araeen vil diskutere med Søren Dahlgaard om kunst i dag kan/skal gøre en forskel i verden. Udstillingen er støttet af Statens Kunstråd, Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje.
Lørdag 22. januar 2011 kl. 15.00.