Concurrent

Concurrent

From August 19, 2022 16:00 until October 09, 2022 17:00

At Galleri Image

Posted by Galleri Image

Categories: DANSK SEKTION KOMMENDE ARRANGEMENTER

Hits: 598



Concurrent  Galleri Image præsenterer udstillingen Concurrent med de sydafrikanske kunstnerne Thembinkosi Hlatshwayo og Jansen van Staden, der kurateres af den anerkendte kurator John Fleetwood. Udstillingen vises d. 19. august – 9. oktober 2022Ferniseringen finder sted d. 19. august kl. 16-18. Udstillingen bliver åbnet af forperson for kulturudvalget i Aarhus kommune, Mette Bjerre. Derudover vil en af kunstnerne, Jansen Van Staden, være til stede og kurator John Fleetwood sige et par ord.

Concurrent er en udstilling med værker af de to sydafrikanske kunstfotografer Jansen van Staden og Thembinkosi Hlatshwayo. Deres værker forholder sig til de komplicerede forhold i familiedynamikker og steder, traumatiske voldshistorier og fotografiets muligheder for at skabe forandring. Udstillingen dykker ned i sammenfletningerne af Apartheidhistorier og kolonialismen som den eksisterer i dag, men også praksisser, der angår overgange og modarbejde. 

Begge fotografer bruger dokumentarfotografiets komplekse ritualer i deres fortællinger, og vil på samme tid bearbejde disse begivenheder ved at gentænke og omrokere dem. Her forholder de sig til mediets mange facetter og ritualerne som det udfolder sig i – at fotografiet ikke bare eksisterer i det øjeblik det bliver skabt, men er en kompleks samling af forhold, der akkumulativt bliver til en form for betydningsdannelse. En flod af mange bække.

I Microlight begynder Jansen van Staden sin opsporing med en afslutning: sin fars død. Med udgangspunkt i historiske artefakter på museer, i hjem og i fotoalbums og i forholdet mellem faren og familien søger van Jansen tilbage i tiden efter spor til oprindelsen af de apartheidideologier, der manifesteredes i den sydafrikanske grænsekrig med Namibia – en krig, der forstyrrede farens liv, da han som 17-årig aftjente sin værnepligt. Mange af hans værker undersøger de traumer, der nu har sat sig fast på tværs af generationer. Hans narrativer er sammenvævninger af anekdoter -- små elementer, der tilsammen skaber større billeder.

Slaghuis II er Thembinkosi Hlatshwayos reaktion på en opvækst i et hjem, der også var et værtshus. Den vold han forbinder med sin opvækst tager han med sig, og transformerer oprindelsesstedet fra hjem og værtshus til et fotostudie, hvor volden bliver til et visuelt sprog. Hlatshwayos udforskning består i, at han bearbejder fotografier, som billeder, som objekter, som teksturer, iturevet og genfotograferet efter at de har været udsat for værtshusets leben. Denne performance bliver en rekonstruktion af hans minder, en genskabelse i privatsfæren udført gennem et kamera.

Begge fotografer er opmærksomme på dokumentarfotografiet og dets praksisser, som eksperiment og position, der gør det muligt for fotografiet at slette historier, mens de skriver dem. 

John Fleetwood, udstillingskurator


KUNSTNERE

Jansen van Staden 
Jansen van Staden (f. 1986) er en sydafrikansk fotograf bosat i Cape Town. Van Staden gør brug af fotografi som et konceptuelt startpunkt for refleksioner om personlige forestillinger og sociale konstruktioner om tilhørsforhold og frakoblinger. Han gør brug af personlige anekdoter og billeder til at konstruere narrativer om nutidens Sydafrikas kompleksiteter. Han blev tildelt Charta Dummy Book award i 2021 (Rom) og hans værker var udstillet i “If a Tree falls in a Forest” ved Rencontres d’Arles i 2021. https://jansenvanstaden.com

Thembinkosi Hlatshwayo 
Thembinkosi Hlatshwayo (f. 1993) er en sydafrikansk fotograf baseret i Johannesburg. Hans værker forholder sig til temaer om førstehånds og nedarvede traumer, vold og minder. Han er interesseret i fotografiets materialitet både som et fysisk konkret objekt og et mere immaterielt billede. Han blev tildelt CAP Prize for Contemporary African Photography i 2019. Hans værker har været udstillet i “Before the night” på Fotomuseum Winterthur (2019). https://thembinkosihlatshwayo.onfotomat.com

John Fleetwood 
John Fleetwood (b. 1970, Johannesburg) er en Sydafrikansk kurator og underviser. Han er leder af Photo:, en platform baseret i Johannesburg, som udvikler og promoverer socialt relevante fotoprojekter, og er undervisningsleder af BA photography på the Royal College of Art (KABK), Haag, Holland. Fra 2002-2015 var Fleetwood leder af the Market Photo Workshop, Johannesburg. Han er grundlægger af Centres of Learning for Photography in Africa (CLPA). For nylig har han kurateret ‘Intimacy and Resistance: An intergenerational dialogue on South African photobooks’, for Photobook Week Aarhus (Danmark 2020), ‘Five Photographers: A tribute to David Goldblatt’ (inkl. Johannesburg, Bamako, Maputo, Durban, 2018-2019) og ‘Of traps and tropes’ som en del af Kerkennah International Photography Festival (Tunesien, 2018). I 2017 var han gæsteredaktør for Aperture’s Platform Africa edition. www.phototool.co.za


SEMINAR

Den 29. september 2022 bliver der i anledning af udstillingen afholdt et seminar. Seminaret vil udforske et af hovedtemaerne i udstillingen nemlig det specielle forhold, der er mellem kunst, erindring og traumer. I seminaret vil udstillingens to kunstnere og kurator deltage sammen med lektor Jacob Lund fra Æstetik og Kultur, Aarhus Universitet, hvis forskning, over mange år, netop har beskæftiget sig med temaet i kunst og kultur. Seminaret finder sted på Det Jyske Kunstakademi, Mejlgade 32, 8000 Aarhus C fra kl. 13-16.


Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond , Augustinusfonden, og Kulturudviklingspuljen (Aarhus Kommune).

Foto: Jansen Van Staden "Pa, Lake Albert, Uganda, 2010",  fra serien Microlight.