Photobook Week Aarhus 2022

Seneste nyt fra Galleri Image

Photobook Week Aarhus 2022

Fra October 27, 2022 13:00 til October 30, 2022 17:00

Fernisering:

Posted by Galleri Image
Hits: 1139

Photobook Week Aarhus 2022

Den niende udgave af vores festival Photobook Week Aarhus vil finde sted fra d. 27.–30. oktober 2022. Festivalen vil byde på et bredt program af spændende udstillinger, talks, bogmarked, og bogpræsentationer.

Se det fulde program på photobookweek.org

Photobook Week Aarhus 2022: Off Balance
I slutningen af 2021 sendte Museum of Modern Art (MoMA), New York en kort men bestemt besked: “På MoMA, tror vi på fotobogens essentielle rolle” og fortsatte med at forklare museets intentioner om at spille en “afgørende rolle” i dens udvikling, eftersom “fotobogen aldrig før har været så essentiel som et element af fotografisk kreativitet”. Som en vigtig spiller i fotobogsverden, har Photobook Week Aarhus (PWA) altid været dedikeret til at blotlægge dette vigtige medie og af denne grund er vi glade for at kunne præsentere dette års tema for PWA: Off Balance, d. 27.–30. oktober 2022. 

Off Balance er et forsøg på at håndtere ubalancen i vores samtidsforhold. De presserende klimaforandringer som præsenterer menneskeheden med en potentiel katastrofe, de uholdbare uligheder mellem rig og fattig, plastikforurening, det drastiske tab af biodiversitet og den første pandemi i over hundrede år. Disse er eksempler på en verden med komplekse problemer, som der er behov for at adressere, men som konstant kommer i karambolage med politiske uenigheder og økonomisk interesse.

Med temaet Off Balance bringes fotobogsmediets vigtige rolle direkte ind i samtalen med samfundets nye forskruede virkeligheder. Foruden festivalens hovedtema, vil vi også fremvise vores andre temaer, herunder Books on Books on Books, med fokus på grundlaget for en ofte kritiseret publikationskanon, og en udstilling med titlen NO! Boris Lurie, Sam Goodman, Stanley Fisher, and NO!art, som vil blive vist på HEART - Herning Art Museum.

Festivalen har hvert år en række regionale undertemaer, og i år vendes blikket mod Canada, hvor kuratoren Louis Perrault undersøger bøger af Edward Burtynsky, som har arbejdet med klimaproblematikker i over tre årtier. Desuden sætter vi også et særligt fokus på Ukraine, hvor kurator Kateryna Radchenko er med til at give ukrainsk kunst og kultur et talerør og formidler et nyt blik på et land, der nu spiller en central rolle i verdens­politikken, men som hidtil ofte er blevet overset herhjemme.

Vi ser Photobook Week Aarhus 2022 som et åbent og inklusivt intiativ, der understreger behovet for handling, og den rolle kunst kan spille i processer der omhandler accept, sorg og samarbejde, som de omhandler nogle af de vigtigste problematikker i dag.

Photobook Week Aarhus er et samarbejde mellem Galleri Image og Arkitektskolen Aarhus. Læs mere på photobookweek.org

PWA 2022: Off Balance
Datoer: d. 27.-30. oktober 2022
Placeringer: Kunsthal Galleri Image, Vestergade 29 8000 Aarhus C, Arkitektskolen Aarhus, Exners Plads 7, 8000 Aarhus, m.m.

Om Photobook Week Aarhus PWA
I løbet af de sidste otte år er Kunsthal Galleri Images festival Photobook Week Aarhus blevet en af de vigtigste årlige begivenheder omhandlende fotobogen, med udgivelsesprojekter, konferencedeltagelse, internationale samarbejder og at intitativer der styrker globale netværker. Vi har udstillet publikation fra hele verden og samlet eksperter til talks og paneldiskussioner, inklusiv online events. Vi har produceret kunstnerbøger, akademiske publikationer, performances, workshops og konferencer. Desuden har vi tilrettelagt et årligt bogmarked hvor kunstnere og forlag kan udveksle deres værker og erfaringer i et inkluderende og upræsentiøst rum.

Ifølge vores deltagere og samarbejdspartnere er PWA et særligt mødepunkt, som er anerkendt for dets atmosfære og ånd, og er blevet kaldt ”fotobogens tænketank”. Vi ønsker ikke blot at være en platform hvor kunstnere og forlæggere kan vise og sælge deres bøger, men også et rum hvor samlere, researchere, kritikere og bogmagere kan dele deres holdninger med vores gæster. Kuratorer fra hele verden har været inviteret til at udvælge gamle såvel som nyre bøger, kunstnerbøger og fotobøger, blade og zines, kommercielle udgivelser og selvudgivelser, for at præsentere dem på udstillinger der fremhæver deres regionale, tematiske og historiske kontekst.

De tre sidste udgaver af festivalen har forsøgt at forbinde bogmediet med tværdisciplinære research spørgsmål lånt fra arkitektur, visuel kultur, historie, filosofi og samfundsvidenskab. Efter en bearbejdning af temaerne Fladhed (2019), og Serialitet (2020), fokuserede sidste års udgave af PWA på Bevægelse og Overgange, hvor aktuelle temaer som migration, globalisering og postkolonialisme var i spil såvel som udstillinger om Fluxusbevægelsen, virksomhedsbøger og et regionalt fokus på Central- og Østeuropa samt Caribien og Grønland.

Photobook Week Aarhus 2022 er støttet af Aarhus Kommune (Kulturudviklingspuljen), Nordeafonden, Canada Council for the Arts og Dreyers Fond.