Soil Studies – New Danish Photography of Nature
Galleri image præsenterer Soil Studies - New Danish Photography of Nature, med fem danske kunstnere. Udstillingen kurateres af Beate Cegielska og Kirstine Autzen.
Udstillingen blev vist på Goyki 3 Art Inkubator ved FFWRS (Festiwal Fotografii W Ramach Sopotu) fra d. 2. - 13. september 2022 i Sopot, Polen.

Udstillingsperiode:
02-09-2022 -
13-09-2022
Medie:
Rejseudstilling
Titel:
Soil Studies – New Danish Photography of Nature
Kunstner:
Ditte Knus Tønnesen, Lotte Fløe Christensen, Veronika Geiger, Inuuteq Storch, Kirstine Autzen
Soil Studies – New Danish Photography of Nature
“Soil Studies - New Danish Photography of Nature” er en udstilling om ‘jord’, både som konkret, fysisk materiale og et udgangspunkt for tilhørsfølelse og identitet. Udstillingen bringer værker fra fem danske kunstfotografer sammen og rækker fra den danske jord videre ind i grønlandske og islandske landskaber: klipper, hav, botanik og menneskekroppe mødes i eksperimenterende og rumlige værker.
Udvalget af værker lægger vægt på det paradoksale forhold mellem menneske og natur, i hvilket vi på én gang retter os mod naturen for at føle os små og for at føle samhørighed med et system, der er langt større end os selv - og samtidig bliver mere og mere opmærksomme på, hvordan vi som art udøver en enorm kontrol over selvsamme globale økosystem. Hvordan forbinder vi os intellektuelt, følelsesmæssigt og praktisk til naturen i vores tid? I hvilken udstrækning er vores ide om ’natur’ en konstruktion?
I indgangen til udstillingen møder vi fotografiske skulpturer af Ditte Knus Tønnesen. De bølgende former af sten i sort og hvidt er lavet med analog fotografisk emulsion på krydsfiner, beton og bøjelig MDF - materialer vi associerer med byggepladser - en reference til forandringer i magtforholdet mellem natur og menneske.
I værkerne fra “Keepers of the Ocean” af den Grønlandske kunstner Inuuteq Storch udfordres stereotype fremstillinger af Grønland gennem den dagbogsagtige og intime strøm af billeder af særligt den yngre generations hverdagsliv. Solnedgange, hav, sne og klipper synes at være evigt givne motiver - men visuelt repræsenteret på en helt anderledes måde, end vi er vant til.
Dampende varm lava, et nærbillede af en sommerfugl eller hænder der smuldrer et stykke jord. I Veronika Geigers videoværk, “Across Time”, bringer kameraet os nysgerrigt tæt på Islands foranderlige geologi, som igen udviklede sig i august 2022, da vulkanen Fagradalsfjall vågnede. Geiger beskæftiger sig ofte med tanken om geologisk tid, men i dette værk nærmer vi os nogle af naturens voldsomste kræfter, næsten i realtid.
I Lotte Fløe Christensens værk indgår naturelementer, kamera og krop (oftest kunstnerens egen krop) i performative udvekslinger, hvor fotografiets indeksikale og symbolske aspekter spiller sammen: Hvornår er et samspil med naturen meningsfuldt og hvornår er det absurd? Hvis man føler et behov for at forbinde sig, hvor bogstavelig skal denne forbindelse så være?
Længslen efter en betydningsfuld forbindelse til naturen, er også udgangspunktet for den igangværende værkserie “Arché” af Kirstine Autzen. At finde håb i det organiske materiales cykliske system, er imidlertid en mere kompleks proces i dag end tidligere: At skelne ‘naturligt’ fra ‘syntetisk’, og ‘vækst’ fra ‘forfald’ kan hurtigt blive en rodet affære. Men måske er der alligevel stadig inspiration at finde i systemer af non-lineær og cyklisk tænkning?
“Soil Studies - New Photography of Nature” er en invitation til at åbne øjnene for forskellige syn på naturen: at vække nysgerrighed og håb igennem udvikling af kunstneriske udtryk. Ser man bort fra kunstnernes forskellige tilgange, deler de alle en interesse for den billedskabende proces’ evne til at udtrykke personlige erfaringer, såvel som kulturelle, videnskabelige og følelsesmæssige betydninger af jorden under vores fødder.
Leder af Galleri Image Beate Cegielska og Kirstine Autzen kuraterede udstillingen Soil Studies – New Danish Photography of Nature.
Udstillingen blev vist ved FFWRS (Festiwal Fotografii W Ramach Sopotu) fra d. 2. - 13. september 2022 i Sopot, Polen. Den rejser til Kina i 2023.
Udstillingen blev støttet af Statens kunstfond, Kulturministeriet og Den danske Ambassade i Polen.