Foredrag: Fotografi i Kina og dets historier

Dr. Marine Cabos-Brullé præsenterede Fotografi i Kina og dets historier, der blev afholdt i anledning af at forestillingen Ren Hang In Peace (R.H.I.P) på Galleri image. Foredraget var et samarbejde mellem Galleri Image, Kina Studier, Aarhus Universitet, Photography of China og Nydanskeren Jimbuts Kulturforening.
Udstillingsperiode:
26-04-2022 - 26-04-2022
Medie:
Titel:
Foredrag: Fotografi i Kina og dets historier
Kunstner:
Dr. Marine Cabos-Brullés
Galleri Image præsenterede foredraget med Dr. Marine Cabos-Brullé Fotografi i Kina og dets historier, der blev afholdt i anledning af at forestillingen Ren Hang In Peace (R.H.I.P) på Galleri image. Foredraget var et samarbejde mellem Galleri Image, Kina Studier, Aarhus Universitet, Photography of China og Nydanskeren Jimbuts Kulturforening. Foredraget var på engelsk. 

Tid: tirsdag, 26. april kl. 10 - 12 
Sted: Aarhus Universitet, Jens Chr. Skous Vej, 8200 Aarhus N. Lokale 1483-444 (Nobelparken) 

Kina er verdens mest befolkede land, og selvfølgelig har fotografiet, som et voldsomt populært medie, også en lang historie i dette traditionsrige land. Det vil foredraget Fotografi i Kina og dets historier af Dr. Marine Cabos-Brullé gå i dybden med ved give et nyt perspektiv på fotografiets historie og voksende betydning i Kina, et perspektiv, der er mindre belyst på dansk jord. Abstract til foredraget kan ses længere nedenfor.

Foredraget var et uddybende arrangement til teaterforestilling Ren Hang In Peace (R.H.I.P), der handlede om den internationalt anerkendte kinesiske kunstfotograf Ren Hang, der er kendt for sine kropspositive skildringer af den unge kinesiske befolkning, som udfordrede den kinesiske censur. Forestillinger handler om hans liv, virke og kampe, samt hans tidlige død, hvor han i 2017, som 29 år gammel, begik selvmord.  

Abstract: Fotografi i Kina og dets historier
Fotografi spiller i dag en voksende rolle lokalt i Kina. Dette er særligt synligt i de voksende markeder for fotografi, de spirende fotografifestivaler og specialiserede institutioner og udgivere, hvilket har støttet produktionen af fotografi. Fra et internationalt perspektiv er de talrige forskningsprojekter, udstillinger og mediedækning et vidnesbyrd for den øgede interesse i kinesisk fotografi de seneste år. Dyrkelsen af fotografiet er ledsaget af et ønske om at generindre Kinas fortid, der har været ramt af et dramatisk tab af forhistoriske genstande efter over 100 år med politisk og socialt turmult.  

Foredraget udforskede de skiftende praksisser og forskellige forløb, som har formet fotografiet i Kina. Vi vil undersøge modtagelsen af fotografiet i samtidens Kina, og kaste et lys på de tidlige udviklinger af fotografiet i landet. Foredraget tilbød en indsigt i, hvordan en meget varieret gruppe af aktører har formet og omformet næsten 200 år af kinesisk visuel kultur.

Om Marine Cabos-Brullé
Dr. Marine Cabos-Brullé er ph.d. i kunsthistorie fra det verdensberømte SOAS University of London og er tilknyttet forsker hos Forskningscenter for moderne og samtidige kinastudier (CECMC) på École des hautes études en sciences sociales (EHESS) i Frankrig. Udgangspunktet for hendes forskning er kinesisk fotografihistorie og kultur- og kunsthistorie i det moderne og samtidige Kina. Hun er grundlægger af Photography of China, den ledende online hub for at samle kinesiske fotografiske miljøer, og France China Archives, en open-access forskningsdatabase, der samler en opgørelse over kinesiske fotografiske arkiver i Frankrig. Links til de to forskningsdatabaser kan ses herunder:

Photography of China: https://photographyofchina.com/
France China Archives: https://fca.huma-num.fr 

Ren Hang in Peace (R.H.I.P) blev vist på Galleri Image fra 22-28. april, 2022 efter lukketid.

Foredraget var støttet af S.C. Van Fonden og Aarhus Universitet