Ren Hang In Peace (R.H.I.P)
Efter lukketid var Galleri Image scene for den nye forestilling Ren Hang In Peace (R.H.I.P) om den anerkendte kinesiske fotograf Ren Hang af Nydanskeren Jimbuts Kulturforening. Forestilling blev vist i Galleri Images lokaler fra 22.-28. april.
Udstillingsperiode:
22-04-2022 -
28-04-2022
Medie:
Teaterforestilling
Titel:
Ren Hang In Peace (R.H.I.P)
Kunstner:
Nydanskeren Jimbuts Kulturforening
Når Galleri image lukker og mørket falder på bliver rummene scene for den nye forestilling Ren Hang In Peace (R.H.I.P) om den anerkendte kinesiske fotograf Ren Hang af Nydanskeren Jimbuts Kulturforening. Forestilling kan ses i Galleri Images lokaler fra 22.-28. april.
Ren Hang in Peace (R.H.I.P)
Ren Hang In Peace (R.H.I.P) er en researchbaseret teaterforestilling, der handler om den internationalt anerkendte kinesiske kunstfotograf Ren Hang, hans liv og kunstneriske virke, hans kampe og alt for tidlige død. Ren Hang begik selvmord i februar 2017 og blev kun 29 år gammel. Ren Hang er mest kendt for sine kropspositive skildringer af den (unge) kinesiske befolkning. Hans værker udfordrede den kinesiske censur og vakte opsigt i udlandet. Som han udtrykker det i et af de mange interviews: ”Jeg vil gerne vise, at vi i Kina ikke er robotter – men mennesker med kønsdele og en seksualitet”.
Ren Hang In Peace (R.H.I.P) er en historie om forholdet mellem den ydre samfundsmæssige virkelighed og det indre private rum; et enkelt individ i form af en kinesisk LGBTQIA+-person og samtidskunstner med svære depressioner i verdens største land; hvor psykisk sårbarhed og lidelse ikke er noget, man taler om i offentligheden. Forestillingens manuskript kan karakteriseres som et recycling mix, der bygger på et kinesisk materiale bestående af en monolog, digte, fotos, blogtekster, som Ren Hang selv har skrevet, samt en række interviews og en portrætfilm, hvor Ren Hang medvirker. Materialet har ikke tidligere været præsenteret i Danmark.
Galleri Image og Fotografisk center som spillested
Scenen er udstillingsrummet på Galleri Image i Aarhus og Fotografisk Center i København, der udgør rammen for forestillingen, men som nævnt foregår den EFTER lukketid, hvilket er tænkt som en kommentar til de arbejdsforhold, Ren Hang arbejdede under i Kina: Han måtte gøre sig selv mindre synlig for at kunne skabe sin kunst.
Om Fotografen Ren Hang
Ren Hang blev født i 1987 i ChangChun i det nordøstlige Kina og tog som 17-årig til Beijing for at studere kommunikation og marketing. Han begyndte ved et tilfælde at beskæftige sig med foto, og selve processen omkring det at fotografere beskriver han i flere interviews som improvisatorisk med udgangspunkt i konkrete steder og locations. Han så sig selv som en alsidig fotograf, der var interesseret i flere slags kunstfotografi, bl.a. landskabsfotografi, men mest af alt var han kendt som en kropspositiv fotograf, hvor modellerne i hans fotos ofte var nøgne. Han mente dog, at det var folk, der satte ham i bås som nøgenfotograf.
Forestillingen er tænkt som en hyldest til Ren Hang for hans ukuelige mod og talent, hans evne og vilje til at skabe – på trods indre og ydre modstand og censur.
Arrangementer præsenteret af Galleri Image i samarbejde med Nydanskeren Jimbuts Kulturforening, Aarhus Universitet, Øst for Paradis og Photography of China:
Vi viser instruktør Ximing Zhangs dokumentarfilm om Ren Hang, "I´ve Got a Little ́Problem" (2017) den kl. 14, 23. april 2022 på Øst for Paradis.
Om instruktøren: Ximing Zhang (CHN) er født i 1985 i Liaoning i det nordøstlige Kina. Han har studeret på Beijing Institute of Graphic Communication med animation som hovedfag.
I forbindelse med forestillingen inviterer vi også til foredraget Fotografi i Kina og dets historier med Marine Cabos-Brullé i Lokale 1483-444, Aarhus Universitet (Nobelparken) den 26 april kl. 10 - 12. Foredraget er et samarbejde mellem Galleri Image, Kina Studier, Aarhus Universitet, Photography of China og Nydanskeren Jimbuts Kulturforening. Foredraget er på engelsk.
Fakta
Spilleperioder:
Galleri Image i Århus: 22. april til 28. april 2022
Fotografisk Center i Kbh: 28. marts - 9. april 2022
Idé og manus: Gritt Uldall-Jessen og Jimbut Jun Feng(DK/CHN)
Iscenesætter: Johan Sarauw
Medvirkende: Zenghao Yang(CHN) og Troels Kortegaard Ullerup
Lyddesign: Asger Kudahl
Lyselementer: Brian Larsen og Jakob Juul
Scenografiske elementer: Gu Mingwen (CHN) og Veronica Fabon Jacobsen
Teknik, afvikling: Brian Larsen og Jens Mønsted
Forestillingen produceres af Nydanskeren Jimbuts Kulturforening i samarbejde med prfrm – produktion og formidling af scenekunst
www.nydanskerenjimbutskulturforening.dk
Forestillingen er støttet af Statens Kunstfond, Bikuben-fonden, William Demant-fonden og S.C. Van-fonden, Københavns Kommune og Aarhus Kommune