In the Studio

Kelly Lloyds udstilling i demorummet i Galleri Image bryder med det almene visuelle narrativ, når den danske samtidskunstner Dahn Vōs atelier præsenteres på en måde, som undersøger hvad synlighed indebærer.
Udstillingsperiode:
06-03-2020 - 24-05-2020
Medie:
Titel:
In the Studio
Kunstner:
Kelly LIoyd
En udstilling I Demorummet af Kelly Lloyd. Udstillingsperioden blev forlænget grundet covid-19. 
Ferniseringen blev afholdt hos Galleri Image den 6. marts, kl. 16-18 i forbindelse med ferniseringen på udstillingen Stages of Conception.  

Når kunstneres atelierer er repræsenterede, er det ofte et velkendt syn: metaldåser fyldte med malerpensler, chaiselonger, malerier med forsiden lænende mod væggen, tommer rammer, hængende tekstiler og stearinlys i vinflasker.

Kelly Lloyds udstilling i demorummet i Galleri Image med titlen In the studio bryder med dette almene visuelle narrativ, når den danske samtidskunstner Dahn Vōs atelier præsenteres på en måde, som undersøger hvad synlighed indebærer. In the studio forsøger at gøre op med måden hvorpå kunstneriske processer repræsenteres, og sætter spørgsmålstegn ved den indflydelse dette har på, hvordan kunstnerisk arbejde bliver forstået af den bredere offentlighed.  

In the studio bygger på en undersøgelse Kelly foretog, da hun var på residencyophold hos Aarhus Billedkunstcenter i efteråret 2018, hvor hun interviewede mennesker i den aarhusianske kunstsektor om deres levebrød. På baggrund af disse interviews, sammenstiller hendes arbejde realiteterne af at være en arbejdende samtidskunstner med repræsentationer af kunstneres liv og arbejde i populærkulturen og i kunsten.   

In the studio er den anden i en række af tre udstillinger i Demorummet med kunstnere, som tidligere har været AaBKC Residency huskunstnere, og er præsenteret i samarbejde med Aarhus billedkunstcenter.
Kurateret af Pam Grombacher.   

Udstillingen er støttet af Kulturudviklingspuljen, Aarhus Kommune.  

Om kunstneren:  
Kelly Lloyd (f. 1986) er en multidisciplinær konceptkunstner, som fokuserer på problemstillinger, angående repræsentation og vidensproduktion, og prioriterer forskning, der orienterer sig mod samarbejde og offentligheden. Lloyd modtog to kandidatgrader i Malerkunst og Visuelle & Kritiske Studier fra School of the Art Institute i Chicago i 2015 og modtog en bachelorgrad fra Oberlin College i 2008. Hendes seneste projekter inkluderer soloudstillinger på the Royal Academy Schools (London, UK) og på Institute for Contemporary Art Baltimore (U.S.A.). Kelly Lloyd var Starr Fellow ved Royal Academy Schools i løbet af det akademiske år 2018/19, og bor og arbejder i London.