Hyun-Jin Kwak besøger Aarhus

I august besøger den svenske kunstner Hyun-Jin Kwak Aarhus i forbindelse med det kunstneriske projekt FRESH EYES – international artists rethink Aarhus, hvor en række internationale fotokunstnere og forfattere er inviteret til Aarhus for at opleve byen og gentænke den visuelt og poetisk.
Udstillingsperiode:
03-08-2015 - 16-08-2015
Medie:
Fotografi
Titel:
Hyun-Jin Kwak besøger Aarhus
Kunstner:
Hyun-Jin Kwak
I august besøger den svenske kunstner Hyun-Jin Kwak Aarhus i forbindelse med det kunstneriske projekt FRESH EYES – international artists rethink Aarhus, hvor en række internationale fotokunstnere og forfattere er inviteret til Aarhus for at opleve byen og gentænke den visuelt og poetisk. FRESH EYES er et samarbejde mellem Galleri Image og Aarhus Litteraturcenter i forbindelse med Aarhus 2017, hvor Aarhus vil være europæisk kulturhovedstad.

Hyun-Jin Kwak (1974) er født i Sydkorea, men bor og arbejder i Stockholm. Hendes værker har været præsenteret i kollektive såvel som soloudstillinger på de fleste betydningsfulde europæiske udstillingssteder. I Kwaks kunstneriske projekter fungerer de udvalgte fotograferede steder ofte som kulisser for iscenesatte teatralske scenarier, der bliver konstrueret udelukkende for kameraets skyld. I de senere år har selve stedet i større grad fået lov at indtage hovedrollen. Et eksempel er i projektet The Island, hvor kunstneren engagerede sig i en dybdegående undersøgelse af et forladt og faldefærdigt palads i byen Reggio Emilia i Italien. Med en nærmest antropologisk tilgang granskede hun stedets historie, betydning og i særdeleshed dets symbolske og politiske signifikans, hvilket resulterede i en yderst interessant billedserie. 

Med samme gennemgribende, videnskabelige metode vil Hyun-Jin Kwak studere en række århusianske interiører, når hun er byen på residency i forbindelse med FRESH EYES fra den 3. til 16. august.

Hyun-Jin Kwaks hjemmeside: http://www.hyunjinkwak.com/index.htm

Støttet af Aarhus 2017, Aarhus Kommune, Nordisk Kulturfond, Bikubenfonden
sponsorlogoer
sponsorlogoer
sponsorlogoer
sponsorlogoer