Video- og installationsværker af fem polske kunstnere:
Adam Witkowski, Dominik Lejman, Iwo Rutkiewicz, Katarzyna Józefowicz og Kaja Dobrowolska.
Kurateret af Aleksandra Księżopolska
Præsenteres i Demorummet ved Galleri Image
26.01.15 – 31.07.15
Territories er ikke en regional afdækning af den polske kunstscene. Det er derimod en kuratorisk undersøgelse af steder, rum og relationer. Her er fokuseret på at koncentrere sig om essensen af de billedelige rum, som kunstnerne har skabt, hvor der kun er få dimensionale lag. Territories vil forsøge at identificere menneskets eksistentielle position i en ultramoderne verden, hvor rum kan opløses og destabiliseres. Identifikationen og genidentifikationen af sociale og kulturelle relationer er et tilbagevendende tema i de fleste af værkerne.
Katarzyna Józefowicz
Installation: Tablecloth
04.05.2015 - 31.05.2015
Tråden, der samler alle kunstnerne i Territories-seriens værker, er en næsten ritualistisk, mantrisk proces, som konstruktionen af en mandala. Delikate og skrøbelige former. De fem værker er meditative og selvreflekterende. Således beskæftiger Katarsyna Józefowicz sig i sit værk med tekstuelle – vertikale og horisontale – overflader gennem endeløse timer. Tablecloth er skabt af karton, reklameblade og aviser. Hendes flygtige, poetiske installationer kræver tid og fordybelse af beskueren. Som kunstner skaber hun med laboratorieteknikerens præcision. Tablecloth er vævet af hundredvis af ordpuslespil som bogstavelig talt kastes på bordet. Som er vi inviteret med til et fælles festmåltid udenfor medielarmen. Et simpelt fællesskab om stilheden.
Katarzyna Józefowicz er uddannet som skulptør fra Kunstakademiet i Gdansk og underviser i dag samme sted som lektor ved afdelingen for skulptur og Intermedia. Hun arbejder både som skulptør og skaber af installationer og tegninger. Hendes værker er tidskrævende og skabelsen tager ofte flere år. Delikate strukturer skabt af kunstnerens foretrukne materialer, papir og karton, konstrueres af tusindvis af elementer.
Et samarbejde mellem Galleri Image og Laznia Centre for Contemporary Art, Gdansk
Støttet af Den Polske Ambassade i København