The Queen, the Chairman and I
Udstillingen THE QUEEN, THE CHAIRMAN AND I er en totalinstallation, hvor fotografiske værker af Tong, en række ældre familiefotos samt forskellige dokumenter, breve og personlige artefakter præsenteres i et miljø, iscenesat som et kinesisk tehus.
Udstillingsperiode:
11-10-2013 -
22-12-2013
Medie:
installation
Titel:
The Queen, the Chairman and I
Kunstner:
Kurt Tong
Udstillingen THE QUEEN, THE CHAIRMAN AND I knytter an til Kurt Tongs personlige erfaring med migration, og afspejler en identitetsmæssig rodløshed, der trækker tråde tilbage til hele Tong-slægtens mangeårige søgen efter kulturel og national forankring. Tongs slægt stammer oprindelig fra det kinesiske fastland. Hans oldefar på farens side flygtede til den velfungerende britiske koloni Hong Kong i 1911, i håb om arbejde og en bedre tilværelse. Efter Anden Verdenskrig forlod hans bedsteforældre på morens side Maos Kina, ligeledes til fordel for et liv i Hong Kong. I 1977, fem år før England startede en forhandling om overdragelsen af kolonien til Kina, blev Kurt Tong født. Fremtiden i Hong Kong tegnede sig meget usikkert, hvorfor Tongs forældre valgte at sende ham til England for at studere.
Tongs skæbne er blevet bestemt af en række kulturelle, historiske og politiske begivenheder, der har betydet, at han hele sit liv er blevet stemplet som migrant, og i mange henseender blevet betragtet som en outsider. Konsekvenserne af at være fanget i grænselandet mellem to vidt forskellige nationer og kulturer, har motiveret Tong til at søge tilbage til sine rødder. Denne søgen resulterede i en bog til hans to døtre og danner afsæt for udstillingen THE QUEEN, THE CHAIRMAN AND I, hvor bogen er en væsentlig del.
Udstillingen er en totalinstallation, hvor fotografiske værker af Tong, en række ældre familiefotos samt forskellige dokumenter, breve og personlige artefakter præsenteres i et miljø, iscenesat som et kinesisk tehus. I Kina blev tehuset oprindeligt anset som et fristed, hvor idéer og tanker blev delt på tværs af kulturel baggrund, social rang og politisk overbevisning. Det at brygge te blev betragtet som en æstetisk handling, og at drikke te forstået som en afspejling af det enkelte individs måde at gribe livet an på. I tehuset var det muligt at udvikle og kultivere sig selv samt reflektere over sin egen placering i – og holdning til – verden. Med flashbacks til Tong-slægtens tilværelse i Kina, beretninger om livet som migrant i Hong Kong og Tongs rodløse tilværelse i England samt billeder af det samfund, der eksisterer i nutidens Hong Kong, kan udstillingen ses som et stille indgreb i den virkelighed, der eksisterer i kraft af forestillingen om kulturelle, nationale og historiske skel. Udstillingens besøgene opfordres til at fordybe sig i bogen over en kop te og dele deres egne historier med hinanden.
Tong har en MA i fotojournalistik fra London College of Communication. Han har udstillet flere steder i USA, Asien og Europa. Udstillingen på Galleri Image er Tongs første præsentation i Norden. For mere information om Kurt Tong se hans hjemmeside: www.kurttong.co.uk.
Fernisering: fredag d. 11. oktober kl. 16 - 18
Udstillingen åbnes af Thorsten Budde Haensel, viceinstitutleder på Confucius Institute for Innovation and Learning, Aalborg Universitet.
Artist talk: lørdag d. 12. oktober kl. 14
I løbet af udstillingsperioden afholder vi desuden en række arrangementer i samarbejde med Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Confucius Institute for Innovation and Learning. Vi vil annoncere for de enkelte arrangementer via Facebook og galleriet hjemmeside.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstråd, Confucius Institute for Innovation & Learning at Aalborg University, Kinesiske Møbler, 4600 Køge.