The Art of Domestic Compulsion

Magdalena Bors undersøger besættelsen af kreativ mani gennem surreelle opstillinger. Små ulykker i hjemmet bliver til landskaber af uld, lysende slotte af sukkerknalder og et cirkus af kagedej.
Udstillingsperiode:
24-05-2013 - 30-06-2013
Medie:
Fotografi
Titel:
The Art of Domestic Compulsion
Kunstner:
Magdalena Bors
Magdalena Bors fantastisk konstruerede fotografier antyder en hjemlig magi, frembragt af et tvangspræget begær efter at skabe. Denne udstilling præsenterer værker fra to serier lavet mellem 2006 og 2011. I den første serie, HOMELANDS vokser eventyrlige scener frem af helt almindelige materialer og hverdagslige kuriositeter. Uld snor sig vej ind et arkaisk landskab, hemmeligholdt under sofabordet; spildte sukkerknalder stiger op fra køkkengulvet og tager form af et fortryllet slot. Værkerne trækker subtilt på europæisk folklore; fanger essensen uden at blive bundet til en specifik fortælling. Men de giver også genlyd af Australien i subtil resonans med en mere samtidig mytologisering af det antipodiske landskab.
Hvis HOMELANDS engagerer vores ønske om noget magisk udover hverdagens trummerum, udforsker Bors anden serie, THE SEVENTH DAY, mere direkte forviklingerne mellem skabelse og tvang. I hvert værk er et ikonisk landskab blevet genskabt i en usandsynlig form og omgivelse. Puslespilsbrikker flyder sammen til et illuderende koralrev, stakke af gamle aviser formes i lighed med De Tolv Apostle (en geologisk turistattraktion på den sydlige kyst af den australske stat Victoria), og Bungle Bungles unikke form (en bjergkæde i det vestlige Australien) er blevet hæklet til eksistens.
Til trods for al indsatsen, betragter skaberne resultatet af deres arbejde med et rådvildt udtryk. Hvilken besættelse drog dem til at skabe disse scener i første omgang? Er skabelsens handling en form for vanvid?

Magdalena Bors er født i 1976 i Antwerpen, Belgien, og bor og arbejder idag i Melbourne, Australien. Hun har en bachelor i kunst og fotografi fra RMIT University, Melbourne og har udstillet flere steder i Australien og Europa. Hendes værker er blandt andet blevet fremvist på PHANTASIA, en udstilling kurateret af Alasdair Foster, der turnerede i Australien, samt på Photoquai festivalen i Paris i 2009. Efterfølgende er hendes arbejde blevet fremhævet i Simon Greggs bog NEW ROMANTICS: DARKNESS AND LIGHT IN AUSTRALIAN ART (Australian Scholarly Publishing 2011), der kortlægger "en tilbagevenden til lidenskab i kunst, og en tilbagevenden til atmosfære og ærefrygt".

Udstillingen på Galleri Image er hendes første præsentation i Skandinavien. Find mere info om kunstneren: www.magdalenabors.com. Udstillingen er kurateret af Alasdair Foster og ledsages af et katalog.

Fernisering: fredag d. 24. maj kl. 16 -19
Artist Talk: lørdag d. 25. maj kl. 14  med Magdalena Bors og Alasdair Foster
Work Shop: søndag d. 26. maj kl. 11-15 med Magdalena Bors på ARoS
sponsorlogoer
sponsorlogoer