Family

I en alder af 16 år begyndte den New York baserede kunstner Chris Verene at fotografere sine nære omgivelser og familie og dennes klan af venner i hjembyen Galesburg. Med udstillingen FAMILY dokumenterer Chris Verene en mærkelig og alligevel velkendt verden og afslører hverdagslivet som værende både bizart og banalt.
Udstillingsperiode:
23-03-2012 - 06-05-2012
Medie:
Fotografi
Titel:
Family
Kunstner:
Chris Verene
I en alder af 16 år begyndte den New York baserede kunstner Chris Verene at fotografere sine nære omgivelser og familie og dennes klan af venner i hjembyen Galesburg. Familien og byen er siden hen blevet omdrejningspunktet for hans livsværk - et fortløbende doku-mentarprojekt skabt over 28 år. Med udstillingen FAMILY dokumenterer Chris Verene en mærkelig og alligevel velkendt verden og afslører hverdagslivet som værende både bizart og banalt.
Som så mange små byer i USA er også Galsburg et lidt tilbagestående samfund præget af høj arbejdsløshed og svære levevilkår. Byen er langsomt ved at miste sine borgere, der søger lykken uden for bygrænsen. I udstillingen FAMILY giver Chris Verene gennem antropologiske por-trætter stemme til simple, gennemsnitslige menneskernes historier - mennesker, der trods modstand lever og virker i dette lille amerikanske samfund. Forliste ægteskaber, usmageligt boliginteriør, slidt beklædning, forfald og dårligt helbred synes på én gang at bekræfte vores værste fordomme om Amerika: her er de alle en anelse mærkelige, ulykkelige og overvægtige. Men Chris Verene forsøger at undgå for megen iscenesættelse af de portrætterede og fokuse-rer i stedet på at være ærlig i skildringen af sin familie og venner på en utilsløret, oprigtig fa-con.
Værkerne i Family rummer således en ubestridt optimisme, åbenhed og nærhed. I Gales-burge synes ulykke at være individuelt og ikke socialt betinget, så folk gør hvad de kan for at klare sig igennem. Børn spiller og leger, folk holder hinanden i hånden, slapper af og soler sig. Trods svære livsvilkår findes håb, hjertevarme og ikke mindst stærke familiebånd. Det faktum at Chris Verene har kendt de portrætterede gennem flere årtier muliggør, at han kan bevæge sig tæt ind på livet af dem. Åbenlyst og uden nogen former for forlegenhed viser de os, hvem de virkelig er. Deres nærvær er umiddelbart og insisterende og vi får næsten for-nemmelsen af at være en af dem: et unikt medlem af familien. De afslørende og semi-romantiske fotografiers udtryk forstærkes yderligere af de håndskrevne fortællende tekster, der er skrevet under hvert værk. I Family inviteres vi ind i en håbefuld, vedkommende og me-get personlig livshistorie.

Chris Verene (f. 1969, Illinois) udmærker sig som en bemærkelsesværdig kunst- og dokumen-tarfotograf samt performancekunstner. Han har studeret kunst ved Georgia State University og blev i 2000 optaget på Whitney Biennalen og samme år blev bogen Chris Verene med værker fra serien Family udgivet. I 2010 blev en opdateret udgave af monografien om Galesburg udgivet af forlaget Twin Palms Press. Chris Verene er repræsenteret i flere offentlige samlinger f.eks. The Metropolitan Museum of Art, Deitch Projects i New York og Paul Morris Gallery. Chris Verene er den første fotograf, der i 2002 blev tildelt et legat fra Pollock Krasner Foundation. Hans arbejde er omtalt i førende medier heriblandt ARTFORUM, The New York Times, Vanity Fair og Vogue. For mere info: http://www.chrisverene.com/.

Fernisering
: fredag 23. marts kl. 16-18.
Kunstneren vil være til stede.

Artist Talk: lørdag 24. marts kl. 14.00

Workshop: torsdag d. 22. marts på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Link til interview med Chris Verene på KUNSTEN.NU
http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?galleri+image+chris+verene+family                  
sponsorlogoer
sponsorlogoer