Fjernsyn
FJERNSYN er Galleri Images bidrag til Copenhagen Photo Festival 2010.
Henrik Vering, Mette Juul, Tomas Lagermand Lundme, Hans E. Madsen og Mette Bersang retter blikket mod fjerne og ofte oversete horisonter, og afslører hvordan disse også skjuler noget genkendeligt og hverdagsagtigt.
Henrik Vering, Mette Juul, Tomas Lagermand Lundme, Hans E. Madsen og Mette Bersang retter blikket mod fjerne og ofte oversete horisonter, og afslører hvordan disse også skjuler noget genkendeligt og hverdagsagtigt.
Udstillingsperiode:
12-05-2010 -
20-05-2010
Medie:
Fotografi
Titel:
Fjernsyn
Kunstner:
Henrik Vering, Mette Juul, Tomas Lagermand Lundme, Hans E. Madsen og Mette Bersang.
Til Copenhagen Photo Festival har Galleri Image skabt en ny udstilling med 5 danske fotokunstnere, der alle har udstillet i galleriet inden for de sidste 3 år. Det er os en stor glæde at præsentere FJERNSYN med Henrik Vering, Mette Juul, Tomas Lagermand Lundme, Hans E. Madsen og Mette Bersang. I udstillingen FJERNSYN har de fem kunstnere blik på noget, der umiddelbart kan virke fjernt, men som alligevel er genkendeligt og hverdagsagtigt. Netop i det genkendelige og hverdagsagtige sætter de 5 fotokunstnere det usete og det oversete i scene, zoomer ind på detaljen og forstørrer det op til (u)kendelighed. På godt og ondt sætter de hverdagens skønhed og forandringens mulighed i spil.
God fornøjelse
Tomas Lagermand Lundme
Tomas Lagermand Lundme blander fotografi, tekst og collage i sælsomme, dragende fortællinger om hverdag, politik, tro, ansvar, kærlighed og moral. Som barn af en arbejderfamilie kredser Lagermand Lundme med poetisk følsomhed om fællesskabet fra 70erne, der forsvandt. Hans fotografier er symbolske levn, som udtrykker en længsel efter solidaritet og samvær, såsom en mosbefængt campingvogn eller et forladt gemmested i skoven. Hvis mennesket ikke er fysisk at finde, falder tanken hurtigt på det i kraft af dets åbenlyse fravær. Man er ikke et sekund i tvivl om Lundmes tro på, at fællesskab kan skabe nye grundlag for en større dialog. Men selvom han et sted er ræverød, er han det også med en ræv bag øret og et stort, befriende og fornyende glimt i øjet.
Teksterne sætter fotografierne ind i en privat kontekst, hvor fotografiet har en åben og umiddelbar dialog med beskueren. Lagermand Lundme stiller spørgsmål, der giver stof til eftertanke, men som også giver hænderne mulighed for at handle. Man skal tage stilling, man skal turde kæmpe, for kun i flokken af mange, kan man vælte det, der bliver ved med at holde én tilbage. Tomas Lagermand Lundme fastholder i sit arbejde - hvad enten det er som forfatter, dramatiker eller billedkunstner - individets ret til at skabe et samfund, hvor drømme ikke er uopnåelige tilstande af ferier, der ligger langt ude i fremtiden.
Mette Bersang
Mette Bersangs kunstneriske praksis har gennem årene udviklet sig til at blive et konceptuelt baseret fotografisk projekt, hvor hun undersøger det fotografiske mediums muligheder. Bersangs projekter er motiverede af idéen om, at man kan lave et snit i fotografiets overflade og en leg med tanken om, at der så også kommer et snit i vores verden.
I minimalistiske interiørs udfordrer Mette Bersang den fotografiske (og den hvide vægs) overflade ved at lave snit og huller i fotografiets rum med overeksponeringer af sollys. Den brudte flade finder både sted motivisk og reelt fotografisk, idet den smalle stribe af sollys og lysprikkerne brænder helt ud og derfor ikke efterlader information i det område af billedet. Ofte ligger motiverne på grænsen til det fuldstændigt abstrakte, men Mette Bersang lader bordkanter, en radiator eller andre hverdagsobjekter stikke ind i billederne, for at der vil være et element, der kan forankre sig i en virkelighed og et rum, som vi genkender. Samtidig peger hun på muligheden for poesi og magi i selvsamme hverdag. Mette Bersang bruger fotografiets påståede nære forhold til "virkeligheden" til at kradse i virkelighedens overflade og lade beskueren ane muligheden for et andet rum i verden, der hvor solen afdækker fotografiets indre.
Henrik Vering
I sine fotografier lader Henrik Vering Berlin ånde gennem dens hastige forandring og intense nerve. Med kufferten fuld af to årtiers personlige oplevelser i byen afsløres stærke glimt af møder med forskellige mennesker og steder i en brydningstid. Gennem ekspressive billeder indfanger Vering intense og sanselige øjeblikke af det mindre synlige Berlin, den kærlighed og de ar, den bringer.
Som renæssance i bakgear sætter Henrik Vering også fokus på selve byen og dens arkitektur, hvor såvel en genfødsel som en afvikling synes at finde sted i de uskarpe og tågede aftenbilleder, hvor tilstande nemt flyder sammen, og grænsen for, hvor det ene begynder, og det andet slutter, udviskes.
Til det dokumentariske billede knytter der sig en stærk personlig historie for såvel kunstneren selv som hos de mennesker, der kan nikke genkendende til byens lokaliteter og stemninger i tiden. Folk, der sammen oplevede, at drømmen om frihed kunne gå i opfyldelse med murens fald. Foran dem lå nu for første gang den usynlige by, som de håbede ville lade sig vise og fortsat bestå. For Henrik Vering er fotografier en forvaltning af erindringer.
Mette Juul
Mette Juuls arbejde er baseret på idéen omkring samlingen af fotografier og den potentielle fortælling i det personlige fotografiske arkiv. Hun kan godt lide at rykke sig og være til stede i det uvisse, for det fordrer, at man hele tiden skal have øjnene med sig. Hun foretrækker det uforudsigelige og ukontrollerbare. Mette Juul planlægger ikke sine rejser med kameraet ned i detaljen, men reagerer derimod instinktivt på skæve steder og sære situationer i forbifarten. Hun knipser på følelsen. Forklaringen følger først, når Juul sidder hjemme og arbejder med alt råmaterialet som et puslespil, der skal samles. Af brikkerne kommer fortællingen langsomt frem. Fragmenterne er hver især enestående, men danner tilsammen en oplevelse af helhed.
Fortællingen er vigtig for Mette Juul, den kan enten være meget konkret eller meget abstrakt. Hun bevæger sig ofte ind i en problematik, der handler om relationen mellem det dokumentariske og fiktionen, og hun giver samtidig et formelt, udfordrende dobbeltblik på verden. Der er ikke tale om hverken ferieminder eller neutrale iagttagelser, for virkeligheden ses gennem et temperament, Mettes, hvor hver iagttagelse lades med en potentiel betydning.
Hans E. Madsen
I myten om fotografiet hedder det sig, at fotografiet som et slags spejl har en særlig forbindelse til den virkelige verden. Kameraets linse kan altså gengive denne nøjagtigt og præcist. Hans E. Madsens fotografier ligner også virkeligheden, men denne lighed synes at spille en mindre rolle.
I hans billeder kommer vi i tvivl om, hvad vi egentlig kigger på. Ikke fordi, at vi slet ikke kan genkende det, vi ser, men det er som om, at Hans E. Madsen skaber en anden virkelighed i den virkelighed, man traditionelt kender. Det velkendte bliver sat ind i en uvant kontekst. I stedet for at skildre det, der sædvanligvis omgiver, etablerer fotografierne deres eget univers i hver sit billedrum. Det mimer små gåder, der beretter om, at intet nødvendigvis er, hvad det ser ud til at være. Hans E. Madsen viser, hvordan kameraet kan opfatte virkeligheden og de forvrængninger, det er i stand til at gengive den med. Linsens virkelighed forekommer langt mere spændende end den, vore øjne tilbyder os at se.
God fornøjelse
Tomas Lagermand Lundme
Tomas Lagermand Lundme blander fotografi, tekst og collage i sælsomme, dragende fortællinger om hverdag, politik, tro, ansvar, kærlighed og moral. Som barn af en arbejderfamilie kredser Lagermand Lundme med poetisk følsomhed om fællesskabet fra 70erne, der forsvandt. Hans fotografier er symbolske levn, som udtrykker en længsel efter solidaritet og samvær, såsom en mosbefængt campingvogn eller et forladt gemmested i skoven. Hvis mennesket ikke er fysisk at finde, falder tanken hurtigt på det i kraft af dets åbenlyse fravær. Man er ikke et sekund i tvivl om Lundmes tro på, at fællesskab kan skabe nye grundlag for en større dialog. Men selvom han et sted er ræverød, er han det også med en ræv bag øret og et stort, befriende og fornyende glimt i øjet.
Teksterne sætter fotografierne ind i en privat kontekst, hvor fotografiet har en åben og umiddelbar dialog med beskueren. Lagermand Lundme stiller spørgsmål, der giver stof til eftertanke, men som også giver hænderne mulighed for at handle. Man skal tage stilling, man skal turde kæmpe, for kun i flokken af mange, kan man vælte det, der bliver ved med at holde én tilbage. Tomas Lagermand Lundme fastholder i sit arbejde - hvad enten det er som forfatter, dramatiker eller billedkunstner - individets ret til at skabe et samfund, hvor drømme ikke er uopnåelige tilstande af ferier, der ligger langt ude i fremtiden.
Mette Bersang
Mette Bersangs kunstneriske praksis har gennem årene udviklet sig til at blive et konceptuelt baseret fotografisk projekt, hvor hun undersøger det fotografiske mediums muligheder. Bersangs projekter er motiverede af idéen om, at man kan lave et snit i fotografiets overflade og en leg med tanken om, at der så også kommer et snit i vores verden.
I minimalistiske interiørs udfordrer Mette Bersang den fotografiske (og den hvide vægs) overflade ved at lave snit og huller i fotografiets rum med overeksponeringer af sollys. Den brudte flade finder både sted motivisk og reelt fotografisk, idet den smalle stribe af sollys og lysprikkerne brænder helt ud og derfor ikke efterlader information i det område af billedet. Ofte ligger motiverne på grænsen til det fuldstændigt abstrakte, men Mette Bersang lader bordkanter, en radiator eller andre hverdagsobjekter stikke ind i billederne, for at der vil være et element, der kan forankre sig i en virkelighed og et rum, som vi genkender. Samtidig peger hun på muligheden for poesi og magi i selvsamme hverdag. Mette Bersang bruger fotografiets påståede nære forhold til "virkeligheden" til at kradse i virkelighedens overflade og lade beskueren ane muligheden for et andet rum i verden, der hvor solen afdækker fotografiets indre.
Henrik Vering
I sine fotografier lader Henrik Vering Berlin ånde gennem dens hastige forandring og intense nerve. Med kufferten fuld af to årtiers personlige oplevelser i byen afsløres stærke glimt af møder med forskellige mennesker og steder i en brydningstid. Gennem ekspressive billeder indfanger Vering intense og sanselige øjeblikke af det mindre synlige Berlin, den kærlighed og de ar, den bringer.
Som renæssance i bakgear sætter Henrik Vering også fokus på selve byen og dens arkitektur, hvor såvel en genfødsel som en afvikling synes at finde sted i de uskarpe og tågede aftenbilleder, hvor tilstande nemt flyder sammen, og grænsen for, hvor det ene begynder, og det andet slutter, udviskes.
Til det dokumentariske billede knytter der sig en stærk personlig historie for såvel kunstneren selv som hos de mennesker, der kan nikke genkendende til byens lokaliteter og stemninger i tiden. Folk, der sammen oplevede, at drømmen om frihed kunne gå i opfyldelse med murens fald. Foran dem lå nu for første gang den usynlige by, som de håbede ville lade sig vise og fortsat bestå. For Henrik Vering er fotografier en forvaltning af erindringer.
Mette Juul
Mette Juuls arbejde er baseret på idéen omkring samlingen af fotografier og den potentielle fortælling i det personlige fotografiske arkiv. Hun kan godt lide at rykke sig og være til stede i det uvisse, for det fordrer, at man hele tiden skal have øjnene med sig. Hun foretrækker det uforudsigelige og ukontrollerbare. Mette Juul planlægger ikke sine rejser med kameraet ned i detaljen, men reagerer derimod instinktivt på skæve steder og sære situationer i forbifarten. Hun knipser på følelsen. Forklaringen følger først, når Juul sidder hjemme og arbejder med alt råmaterialet som et puslespil, der skal samles. Af brikkerne kommer fortællingen langsomt frem. Fragmenterne er hver især enestående, men danner tilsammen en oplevelse af helhed.
Fortællingen er vigtig for Mette Juul, den kan enten være meget konkret eller meget abstrakt. Hun bevæger sig ofte ind i en problematik, der handler om relationen mellem det dokumentariske og fiktionen, og hun giver samtidig et formelt, udfordrende dobbeltblik på verden. Der er ikke tale om hverken ferieminder eller neutrale iagttagelser, for virkeligheden ses gennem et temperament, Mettes, hvor hver iagttagelse lades med en potentiel betydning.
Hans E. Madsen
I myten om fotografiet hedder det sig, at fotografiet som et slags spejl har en særlig forbindelse til den virkelige verden. Kameraets linse kan altså gengive denne nøjagtigt og præcist. Hans E. Madsens fotografier ligner også virkeligheden, men denne lighed synes at spille en mindre rolle.
I hans billeder kommer vi i tvivl om, hvad vi egentlig kigger på. Ikke fordi, at vi slet ikke kan genkende det, vi ser, men det er som om, at Hans E. Madsen skaber en anden virkelighed i den virkelighed, man traditionelt kender. Det velkendte bliver sat ind i en uvant kontekst. I stedet for at skildre det, der sædvanligvis omgiver, etablerer fotografierne deres eget univers i hver sit billedrum. Det mimer små gåder, der beretter om, at intet nødvendigvis er, hvad det ser ud til at være. Hans E. Madsen viser, hvordan kameraet kan opfatte virkeligheden og de forvrængninger, det er i stand til at gengive den med. Linsens virkelighed forekommer langt mere spændende end den, vore øjne tilbyder os at se.
