Timeless Stories
Udstillingen TIMELESS STORIES af den russisk-fødte fotograf Lucia Ganieva forener to forskellige portrætserier. Begge serier er taget i Rusland, i de portrætteredes eget hjem eller nære miljø.
Udstillingsperiode:
23-04-2010 -
23-05-2010
Medie:
Fotografi
Titel:
Timeless Stories
Kunstner:
Lucia Ganieva
I et smukt, gammelt hus beliggende i en lille oase af blomster og krat midt i Skt. Petersborg, har den russiske fotograf, Lucia Ganieva portrætteret 25 personer. Fælles for den prægtige bygnings logerende er, at de omkring 80 ældre beboere alle udlever deres otium efter et langt liv inden for teaterverdenen. I sine fotografier søger Ganieva at indfange stemningsglimt af den nu falmede storhed, som gemmer sig i husets kringelkroge og gamle mennesker. Balletdanserinder, skuespillerinder, operasangere og artister bliver foreviget i Ganievas intense, todelte fotografier, som fremstiller de pensionerede kvinder og mænd i deres fortidige storhed og berømmelse: Stolte og usårbare stråler skikkelserne i spektakulære omgivelser, der indkredser husets sjæl og historie. Billederne er sammensat med gengivelser af personlige atributter og ting fra det enkelte menneskes liv: breve, fotografier, tegninger, malerier og diplomer, som har spillet en særlig rolle i en nu forgangen tid.
Billedserien udgør en del af udstillingen TIMELESS STORIES, der med i alt 22 værker forener to forskellige portrætserier, som begge er centreret omkring en række personer afbildet i deres eget miljø. Fra den anden serie finder vi russiske landsbyfamilier, næsten fyrsteligt affotograferet på deres gamle motorcykler foran deres hjem. Hermed tilnærmer Ganieva sig det enkelte menneske i en dialog med dets personlige rum. I mødet mellem menneske og fortid, mellem individ og natur aftegnes en række portrætter, hvis visuelle styrke hviler i de skarpe kontraster og uhøjtidelige interiørs. Ganievas billeder bærer præg af en humanitisk tilgang i skildringen af mennesket: Uanset deres baggrund poserer de alle stolt og gengives respektfuldt af fotografen. Med indlevelse, medfølelse og et undersøgende blik, der fanger detaljen, fremsætter hun en hyldest til hver enkelt person og dennes fortælling. Og da Ganievas hjerte stadig banker for sit hjemland, skabes hovedparten af hendes værker i Rusland - med portrætter af det russiske folk, deres kultur og historie. Landets tunge fortid, fra Zar-riget og frem til kapitalismens fortrængning af de røde bannere, ligger som en merfortælling bag personernes fremtoning. Og bibringer portrætterne en tidslig dybde.
Lucia Ganieva (f.1967) stammer oprindeligt fra Rusland, men har gennem de sidste mange år boet i Holland. Hun er uddannet fra Foto Academie i Amsterdam, og har igennem sin karriere modtaget en række ærespriser. Ganieva har bl.a. udstillet i Holland, Frankrig, Finland, USA og Rusland. Med TIMELESS STORIES har Galleri Image fornøjelsen af at præsentere Ganievas udstilling for første gang på dansk grund.
I forbindelse med udstillingen udgiver Galleri Image et katalog.
Fernisering: fredag d. 23. april kl. 16-18
Irina Tchmyreva vil åbne udstillingen, hvor også Lucia Ganieva vil være til stede.
MINI-SEMINAR OM PORTRÆTFOTOGRAFIET lørdag d. 24. april kl. 14.00
Med Artist Talk af Lucia Ganieva samt oplæg om portrætfotografi ved kurator og Ph.D. Irina Tchmyreva (Moskva). Alle er hjerteligt velkomne.
Udstillingen er støttet af Kulturudviklingspuljen, Århus Kommune og Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg.