I WE WERE UNTIL WE WEREN'T  benyttes en voyeristisk vinkel, hvorfra man ledes ind i et privat, gådefuldt rum. Annabel Elgars arbejdsproces har ligheder med instruktørens, der med håndplukkede rekvisitter iscenesætter sine locations og skaber unikke fragmenter af rum og narration.

TORDEN OG MEMBRAN fanger virkelighedens uvirkelighed med ganske enkle midler. Velkendte ting optræder som fremmede objekter, hvormed vi gøres opmærksomme på hverdagens surrealisme og fotografiets evne til at dokumentere sindstilstande.