No Name af Wang Ningde

Latest news

No Name af Wang Ningde

From September 25, 2020 11:19 to November 15, 2020 13:19

Opening:

Posted by Galleri Image
Hits: 1478

No Name af Wang Ningde

Galleri Image præsenterer udstillingen No Name af den kinesiske kunstner Wang Ningde. Udstillingen åbner den 25. september 2020. 

I forbindelse med udstillingen udgives en publikation med danske og kinesiske skribenter.


Om udstillingen
Udstillingen No Name på Galleri Image viser fotografiske værker af den kinesiske kunstner Wang Ningde, der undersøger magtdynamikker mellem autoriteter og det offentlige rum. I lighed med Wang Ningdes kunstneriske praksis, er værkerne manifestationer af en særlig sensibilitet i forhold til nutidige problematikker. 

Kunstværkerne i udstillingen No Name er skabt ud fra fotograferede overmalinger. Siden 2015, har Wang Ningde besøgt forskellige byer i Kina, og fotografisk indsamlet tusindvis af overmalinger på offentlige vægge. Fotografierne viser steder, hvor byforvaltningen har overmalet illegale reklamer i et forsøg på at tildække dem. Overmalingerne træder ofte frem, da æstetikken ikke er en prioritet for byforvaltningen. Nogle forsøger at matche vægfarven, men malingen er stadig meget synlig, hvorved den bliver tydelige markører på spændingerne mellem forskellige aktører i byrummet. 

Wang Ningde genbruger de fotograferede overmalinger til at skabe nye værker med udtryksfulde portrætter og kunsthistoriske momenter. I en digital redigeringsproces, konstruerer han med sine fotografier nye motiver ovenpå billeder af protestanter og sociale begivenheder. Afslutningsvis i denne proces fjerner han baggrundsbilledet fuldstændigt, og tilbage er udelukkende de livlige penselstrøg fra overmalingerne. Wangs kunstværker adresserer derved også det komplekse og kontinuerlige forhold mellem fotografi og maleri. 

Titlen No Name refererer til de navnløse aktører i det offentlige byrum, såsom ikke-navngivende borgere og navnløse urbane steder. Overmalingerne begynder som tildækninger på de urbane, sociale facader, der transformeres af Wang Ningde til i stedet at fremhæve følelsesmæssige og kulturelle spændinger i offentligheden.  

Om kunstneren
Wang Ningde (f. 1972) blev uddannet ved Luxun Academy of Fine Arts i 1995, og bor nu i Beijing. Wang er en af de førende samtidskunstnere i Kina. Han arbejder hovedsageligt med fotografi og installation, hvor han anvender forskellige kunstneriske praksisser til at udvide billedkunstens begrænsninger og muligheder. Hans kunstværker har flere gange været udstillet internationalt i gallerier og kunstmuseer, i bl.a. USA, Australien, Asien og Europa. Wang Ningde har modtaget adskillige priser, og hans kunstværker er inkluderet i flere samlinger såsom CAFA Kunstmuseum i Beijing og The White Rabbit Collection i Sydney. 

Læs mere information: http://wangningde.com/ 

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, S. C. Van Fonden, Augustinus Fonden, Aarhus Stiftstidendes Fond, Grosserer L. F. Foghts Fond og Aarhus Kommune (Kulturudviklingspuljen). 


Aflyst grundet covid-19: Den 2. maj kl. 10.30-15 præsenterer Galleri Image og Kinastudier på Aarhus Universitet et symposium: Contemporary Chinese Art and Artist: Concerns, Possibilities and Constraints. Symposiet inkluderer følgende oplægsholdere: Wang Ningde (kunstner), Duan Yuting (Direktør for Fotografisk Museum i Lianzhou), Sasha Su-Ling Welland (Lektor ved Washington Universitet).

Symposiet afholdes i en ny form i løbet af efteråret 2020.