Demounting Louis Agassiz

Seneste nyt fra Galleri Image

Demounting Louis Agassiz

Fra January 10, 2020 til March 01, 2020

Fernisering:

Hits: 117

Demounting Louis Agassiz

Fernisering: Fredag d. 10 januar kl. 16-18

Udstillingen “Demounting Louis Agassiz” af billedkunstneren Sasha Huber, præsenterer en lang række af hendes kunstneriske bidrag til langtidsprojektet og aktivistkampagnen ”Demounting Louis Agassiz”, som hun påbegyndte i 2008. Projektets mål er at udfordre den igangværende fejring af schweiziskfødte naturalist og glaciolog, Louis Agassiz – en indflydelsesrig racist og pionerende tænker indenfor apartheid. En af Hubers første protestaktioner havde det formål at omdøbe Agassizhorn, en bjergtop i de schweiziske alper, til Rentyhorn. Det var en hyldest til Renty, en mandlig slave fra Congo, som Agassiz egen fotograf Joseph T. Zealy fotograferede i 1850, og det nye navn skulle symbolisere slaveriets tavse og anonyme ofre. Sasha Huber fortsatte projektet i lande såsom Brasilien, Skotland, New Zealand, USA, Canada, hvor hun brugte sin stemme og krop til at formidle historiens mangelfulde fortælling.  “Demounting Louis Agassiz” er Sasha Hubers første soloudstilling i Danmark og vil blive ledsaget af en workshop med kunstneren selv. Workshoppen vil være rettet mod børn og unge og vil adressere de tilbageværende efterladenskaber af kolonialisme i vores samfund.

Sasha Huber er en billedkunstner af schweizisk-haitisk herkomst, født i Zürich, Schweiz i 1975. Hun bor og arbejder i Helsinki, Finland og har en kandidatgrad fra University of Art and Design i Helsinki (University of Arts). Huber er optaget af de underliggende, subtile tråde, der forbinder fortiden med nutiden, og arbejder med performancebaserede interventioner, video, fotografi, arkivmaterialer og publikationer. Omdrejningspunktet for hendes arbejde er erindringspolitik og tilhørsforhold, især i relation til kolonialismens efterladenskaber i vores omgivelser. Huber har haft soloudstillinger både ved Hasselblad Centeret i Göteborg og har også deltaget i flere internationale kunstfestivaler som f.eks. São Paulo Biennalen 2010, Sydneybiennalen i 2014 og Venedig Biennalen i 2015. I 2018 modtog Huber the State Art Award i kategorien billedkunst af the Arts Promotion Centre, Finland.   

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond