• Maria Meinild

    Fra January 11, 2019 til February 24, 2019
    Fernisering: Fredag d. 11. januar 16-18
    Sted: Galleri Image Vestergade 29, 8000 Aarhus, Danmark
    Galleri Image præsenterer nye værker af kunstneren Maria Meinild i udstillingen A HUM – kunstnerens første soloudstilling i Aarhus. Udstillingen vises fra 12. januar – 24. februar 2019. Fernisering d. 11. januar fra kl. 16-18. Om udstillingen: Igennem vid
    eoinstallation, fotografiske værker samt objekter udforsker Maria Meinild i udstillingen A HUM grænserne mellem selvet og “den anden” og mellem menneske og ikke-menneske. Omdrejningspunktet i udstillingen er videoværket, hvori dukkeførere og objekter ses sammen i koreograferede bevægelser. Forholdet mellem mennesker, objekter og tilstande iscenesættes og udfolder sig i scener, hvor forbindelsen mellem individer og interpersonelle relationer undersøges. Situationerne i videoen er inspireret af psykodrama; en form for gruppeterapi som gør brug af teatralske elementer, hvor der arbejdes med spontanitet samt udforskning af følelser og adfærdsmønstre gennem rollespil. Udstillingen som helhed understreger, hvordan sociale strukturer såsom fællesskaber og institutioner relaterer til en individuel erfaring. Dukken bliver en type hybrid mellem objekt og krop. Meinilds brug af dukke- og objektteateret kan bl.a ses som en metafor for vores forhold til kroppen som den eksisterer i, og påvirkes af, en accelererende økonomi og teknologi. Lørdag d. 23. februar kl. 14 vil der være talk med Maria Meinild på Galleri Image. Om kunstneren: Maria Meinild (f. 1984 i Sverige) kombinerer i sine værker metoder fra film- og teaterverdenen med undersøgelser af livets iscenesættelser, menneskers sociale adfærdsmønstre og vores forestilling om normalitet. Hun bor og arbejder i København, og er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og Akademie der Bildenden Künste i Wien. Hendes værker og installationer har været vist i en række sammenhænge i Danmark og internationalt. Seneste udstillinger inkluderer; Kunsthalle Exnergasse, Wien; Kunsthal Charlottenborg, København; Galleri CC, Malmö; Galerie Les Territoires, Montréal og Künstlerhaus KM, Graz. Hun er for nyligt blevet tildelt residency ophold på Delfina Foundation i London og på ISCP i New York. Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Statens Værksteder for Kunst og IAC Malmö.
    Categories: DANSK SEKTION KOMMENDE ARRANGEMENTER
  • Kurateret af Sophia Ioannou Gjerding og William Kudahl

    Fra February 08, 2019 til July 28, 2019
    Fernisering:
    Sted: Demorummet i Galleri Image 29 Vestergade
    Sophia Ioannou Gjerding og William Kudahl åbner i februar 2019 et nyt udstillingskoncept i Demorummet, som vil vise et særskilt udstillingsprogram sideløbende med Galleri Images øvrige program. Gjerding og Kudahl har til dette format kurateret udstillings
    rækken Demo, der tilsigter at lave et ambitiøst udstillingsprogram over 5 måneder med både nationale og internationale kunstnere. Udstillingerne vil arbejde med en blanding af lyd, sprog, billeder og fysiske objekter, og vil inkludere både solo- og gruppeudstillinger. Udstillingsrækken vil udfolde sig simultant i to forskellige udstillingsrum: I Demorummet på Vestergade, og i et tilknyttet virtuelt rum; en særligt produceret webside med lydværker som knytter sig til udstillingerne i Demorummet.Udstillingsrækken blev åbnet d. 8. februar 2019 kl.17-19 med ferniseringen på Peter Voss-Knudes udstilling “Krigen, Kunsten og Hjemsøgelsen skrevet af Ann-Katrine Schmidt Nielsen og oplæst af Kaptajn Simon Ekelund”.Peter Voss-Knude har gennem flere år arbejdet med soldaten, militæret og samtidens danske krigsdeltagelse i et krydsfelt mellem kunst, politik og antropologi, og har blandt andet udgivet to pop-albums skrevet i samarbejde med det danske forsvar.Til denne udstilling har Voss-Knude produceret en podcast, hvor Kaptajn Simon Ekelund læser en akademisk analyse af Peter Voss-Knudes arbejde med militæret, skrevet af Ann-Katrine Schmidt Nielsen. I demorummet vil der være installeret en rekvisit brugt i et tidligere performance-værk. Udstillingsrækken er støttet af Kulturudviklingspuljen.
    Categories: DANSK SEKTION KOMMENDE ARRANGEMENTER
  • Fra March 08, 2019 til March 08, 2019
    Fernisering:
    Sted: Kunsthal Aarhus J. M. Mørks Gade 13, 8000 Aarhus, Danmark
    Symposium fre. 08.03.2019, 11.00 – 16.00 Kunsthal Aarhus, J. M. Mørks Gade 13, 8000 Aarhus CÅbningsperformance og fernisering fre. 08.03.2019  17.00-19.00 Galleri Image, Vestergade 29, 8000 Aarhus C  Endagssymposiet der akkompagne
    rer udstillingen ScreenShots: Desire and Automated Image inddrager kunstnere og eksperter, som kaster et blik på moderne former for billedeskabelse og databehandlede mekanismer. Ved at lægge mærke til det postfotografiske billedes (im)materielle egenskaber, vil de udfolde forholdet mellem begær og automatisering, usikkerhed og arbejde, selvet og den anden, og vil betragte billeder som levende og ikke bare bevægende, operative og ikke bare genererende og genererede. Symposiet er arrangeret af Galleri Image, afdelingen for Digital Design på Aarhus Universitet og Forskningscentret for Mennesker og IT på Aarhus Universitet, i samarbejde med Kunsthal Aarhus.Symposiets moderator er Magdalena Tyżlik-Carver, som kuraterer udstillingen.Oplægsholdere:Anna Ridler, kunstner (UK)Geoff Cox, adjunkt (Reader) i kunst, Plymouth Universitet, adjunkt Aarhus Universitet (UK/DK)Katrina Sluis, kurator for digitale programmer, The Photographers' Gallery, London (UK/AU)Kristoffer Ørum, kunstner (DK)LaTurbo Avedon (avatarkunstner og kurator) Michael Mandiberg, kunstner (US)Winnie Soon, adjunkt, Aarhus Universitet (DK/HK)Udstillingen ScreenShots: Desire and Automated Image vises 08.03.2019 – 28.04.2019 Fernisering fre., 08.03.2019 17.00-19.00 Galleri Image, Vestergade 29, 8000 Aarhus C   De deltagende kunstnere: Anna Ridler (UK), Kristoffer Ørum (DK), LaTurbo Avedon (avatar kunstner), Michael Mandiberg (US), Petra Cortright (US), Rosemary Lee (DK/US), Sara Schorr (DK/US), Sebastian Lütgert a.k.a. Robert Luxemburg (D), Winnie Soon (DK/HK). Kurateret af: Magdalena Tyżlik-Carver (DK/UK/PL)Du kan følge opdateringer om begivenheden på Facebook. Symposiet og udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, afdelingen for Digital Design på Aarhus Universitet, Forskningscentret for Mennesker og IT på Aarhus Universitet, Kulturudviklingspuljen, Aarhus Kommune, Den amerikanske ambassade og Grosserer L. F. Foghts Fond.Grafisk Design af Joana Chicau.
    Categories: DANSK SEKTION KOMMENDE ARRANGEMENTER
  • Fra March 08, 2019 til April 28, 2019
    Fernisering:
    Sted: Galleri Image Vestergade 29, 8000 Aarhus, Danmark
    Udstillingen ScreenShots: Desire and Automated Image undersøger billedet og dets produktionsformer, som i dag i stigende grad er baseret på computerteknologier. 3D computergrafik, skærmopløsningsprotokoller og maskinlæringsalgoritmer er nogle af de modern
    e teknologier som er en del af billedskabelsesprocesserne. Samtidig fastholder sociale mediers billedindfangelse- og billeddelingsskulturer billeder og bidrager til deres produktion igennem dagligt arbejde, når filtre tilføjes, billeder tagges og data opbevares. Tilsammen er disse processer en del af de computerskabte billedproduktionsøkologier. Screenshot-formatet, som originalt blev brugt til at repræsentere menneske-computer interaktioner i computerassisteret design, anses her for at være en æstetisk form som faciliterer repræsentationen af computerprocesser, og samtidig er det også altid en ufærdig og igangværende proces i sig selv. På den måde kan screenshots blive anset for at indfange en process, der bliver til et billede, som er algoritmisk, subjektivt og i netværket.Kunstnerne i udstillingen gør brug af screenshots egenskaber som et medie og værktøj. De udfordrer traditionelle forståelser af computerteknologier ved at indsætte deres begær og kroppe sammen med data og computerteknologi for at blive en del af billedskabelsesprocessen. De trækker på kroppen og dens bevægelse (geo-lokaliseret, tagged, profileret) i en billedskabelsesproces, som blotlægger det moderne digitale billedes materielle, performede og operationelle natur. De deltagende kunstnere er: Anna Ridler, Kristoffer Ørum, LaTurbo Avedon, Michael Mandiberg, Petra Cortright, Rosemary Lee, Sarah Schorr, Sebastian Lütgert a.k.a. Robert Luxemburg, Winnie Soon. Kurateret af: Magdalena Tyżlik-CarverFernisering og åbningsperformance: Fre, 08.03.2019  17.00-19.00 Galleri Image, Vestergade 29, 8000 Aarhus CUdstillingen er støttet af Statens Kunstfond, afdelingen for Digital Design på Aarhus Universitet, Forskningscentret for Mennesker og IT på Aarhus Universitet, Kulturudviklingspuljen, Aarhus Kommune, Den amerikanske ambassade og Grosserer L. F. Foghts Fond.Grafik design af Joana Chicau.
    Categories: DANSK SEKTION KOMMENDE ARRANGEMENTER
  • Arko Datto

    Fra May 03, 2019 til June 23, 2019
    Fernisering: Fredag d. 3. maj kl. 16-18
    Sted: Galleri Image Vestergade 29, 8000 Aarhus, Danmark
    At tage på picnic er langt fra en simpel affære I Østindien. I et land hvor månederne fra december til februar tilbyder den eneste mulighed for at ’nyde’ den ellers uudholdelige tropiske sol, er et vintertidsfordriv, der bliver taget meget, meget seriøst.
    Busser lejes og kokke hyres når grupper af familier, venner, naboer og kollegaer rejser langt for at gøre krav på den perfekte picnic plads – helst omkring de utallige floder, som krydser gennem landet: Fra Ganges nedstrøms til Rupnarayan, Icchamati og talrige andre floder tæt på Sundarbans-området. Madlavning i det fri bliver taget til et helt nyt niveau, når beholdere fyldt med friskslagtede kyllinger, sække med grøntsager og et arsenal af gryder, pander og gas cylindre bliver slæbt afsted.Den mest besynderlige detalje er imidlertid de ekstravagante højtalere, som kommer med næsten hver picnicgruppe. De bliver transporteret i deres egne håndtrukne vogne eller biler og separate generatorer til at kunne pumpe nok elektricitet ind i højtalerne i de store udendørsområder. De nyeste sange bliver spillet med lydniveauer over de godkendte. Mænd af alle aldre slås, i en rus af whisky og rom, danser deres hjerter ud, eller besvimer, mens koner, kærester og børn ser på.PIK-NIK af Arko Datto, med værker lavet mellem 2013 og 2015, ser nærmere på disse årlige picnics som fænomen, deres kulturelle betydning, og de miljømæssige aftryk, som efterlades på naturen efter hvert arrangement.   Læs mere om Arko Datto: http://www.arkodatto.com.
    Categories: DANSK SEKTION KOMMENDE ARRANGEMENTER
5 294 dk eventsf69a326d0f180b414743caba3900388b