Share

Carl Jóhan Jensen

Carl Jóhan Jensen, forfatter og digter, Færøerne
Udstillingsperiode:
31-05-2017 - 31-10-2015
Medie:
Titel:
Carl Jóhan Jensen
Kunstner:
Den færøske forfatter og digter Carl Jóhan Jensen besøgte Aarhus tilbage i oktober 2015, efter Aarhus Litteraturcenter havde inviteret ham på residency. Jensen er en af de mest prominente færøske forfattere og har været nomineret til Nordisk Råds litteraturpris fem gange, senest i 2016 for romanen Eg síggi teg betri i myrkri. Forfatteren har udviklet sit eget unikke sprog, der karakteriseres af gamle færøske udtryk og et ordforråd som enten er blevet glemt eller sjældent tages i brug. Jensen reintegrerer ikke kun dette sprog i hans arbejde, men gør også brug af det i nye sammensætninger, hvilket er en del af hvad der gør hans arbejde ekstraordinært. 

Carl Jóhan Jensens bidrag til FRESH EYES projektet består af et langt digt, der udforsker Aarhus i en sammenligning mellem Aarhus anno 2015 og Aarhus anno 1975. Forfatteren besøgte byen for første gang i 1975, da han var en ung mand på 18 år. Digtet er derfor ikke kun en nostalgisk rejse i fortidens minder, men forbinder også Aarhus og Danmark med resten af Europa, europæisk historie, kristendom, Nordisk mytologi, verdenslitteratur og meget andet. 

BIO
Carl Jóhan Jensen studerede Islandsk Sprog i Reykjavik (1981-1987) og fik sin kandidat i Færøsk i 1990. Udover normineringerne ved Nordisk Råds litteraturpris, har han modtaget den færøske kulturpris, Mentanarvirðisløn  M. A. Jacobsens pris i 1989 og 2006. Siden han udgav sin første bog i 1977, har han udgivet fem digtsamlinger og tre romaner, heriblandt Tímar og rek (1997), Ó – Søgur um djevulskap (2005), og September í bjørkum sum kanska eru bláar (2006).

Foto: Bárður Lydersen.