Share

Nyheder

FRESH EYES - international artists rethink Aarhus

FRESH EYES - International Artists Rethink Aarhus er et kunstprojekt med fokus på fotokunst, litteratur og byrummet. Internationalt anerkendte kunstnere fra Europa, Asien og Afrika har siden 2013 besøgt Aarhus for at lade sig inspirere af byen, og det har resulteret i en lang række fotografiske og litterære fortolkninger af byens liv. FRESH EYES er et samarbejde mellem Galleri Image og Aarhus Litteraturcenter. Fra 12.-29. oktober 2017 udstilles de samlede bidrag i en ligeså kreativ og nytænkende udstilling i hjertet af Aarhus. Udstillingen er en del af det officielle program til Aarhus 2017.

I forbindelse med udstillingen vil vi også publicere de mange litterære og visuelle bidrag i en storslået kunstbog, der lanceres den 12. oktober 2017. I denne bog vil de mange fotografier og tekster stå side om side, og på den måde supplere hinanden i en nytænkende, kunstnerisk præsentation af Aarhus.

I forbindelse med FRESH EYES har Galleri Image og Aarhus Litteraturcenter afholdt to seminarer i samarbejde med Aarhus Billedkunstcenter: Seminaret FRESH EYES on URBAN SPACE 19. november 2015 og seminaret FRESH EYES on Art and Literature in the Public Space den 25. november 2016.

Projektet blev påbegyndt i 2013 og kulminerer med udstilling og bogudgivelse i oktober 2017. I perioden 2013-2016 var elleve internationale fotokunstnere og syv forfattere på residency i Aarhus, hvor de oplevede byen på egen hånd og indgik i dialog med indbyggerne med henblik på at skabe et kunstnerisk bud på en gentænkning eller fortolkning af byen:

Deltagende fotografer:
Tom Lovelace (GB)
Inês d’Orey (PRT)
Miriam O’Connor (IRL)
Thomas Kellner (DEU)
Maja Ingerslev (DK)
Markus Henttonen (FIN)
Hyun-jin Kwak (KOR/SWE)
LiuJin (CHN)
Rana ElNemr (EGY)
Anushree Fadnavis (IND)
Teresa Meka (GHA)

Deltagende forfattere:
Jacques Jouet (FRA)
Niviaq Korneliussen (GRL)
Andri Snær Magnason (ISL)
Carl Jóhan Jensen (FRO)
Tsitsi Dangarembga (ZWE)
Abdellah Taïa (MAR)
Amitabha Bagchi (IND)

Deltagere ved seminaret FRESH EYES on URBAN SPACE:
Arkitekterne Quentin Stevens (AUS) og Tom Nielsen (DK), forskerne Louise Mønster (DK) og Elisabeth Skou Pedersen (DK), kunstnerne Tom Lovelace (UK), Hyun-Jin Kwak (KR/SE) og Julie Boserup (DK) samt forfatterne Søren Ulrik Thomsen (DK) og Christian Yde Frostholm (DK).

Deltagere ved seminaret FRESH EYES on Art and Literature in the Public Space:
Forskerne Sabine Nielsen (DK) og Martin Glaz Serup (DK), forfatterne Jacques Jouet (FR), Morten Søndergaard (DK) og Louise Juhl Dalsgaardv og kunstnerne Kyungwoo Chun (KR) og Marianne Jørgensen (DK) 

Byrumsudstillingen i 2017 kurateres af kunstner og forfatter Gitte Broeng. Lasse Krog Møller, kunstner og forlægger står for det grafiske design af kunstbogen FRESH EYES.

For at få mere at vide om de enkelte kunstnere og følge de seneste udviklinger, følg projektets Facebookside her: https://www.facebook.com/fresheyes2017/

FRESH EYES er støttet af
Aarhus 2017, Aarhus Kommune, Bikubenfonden, Grosserer L. F. Foghts Fond, Nordisk Kulturfond, Portugals Ambassade i Danmark, Camões Instituto da Cooperação e da Língua Portugal, CKU og Statens Kunstfond.

Fotografi: Miriam O'Connor, Tivoli (skitse), 2016