Nyheder

Liminoid Shrine af Małgorzata Żurada

Małgorzata Żurada (PL) har transformeret Demorummet i Galleri Image til det, hun kalder et “liminoid shrine”.
Udstillingen havde fernisering i Galleri Image d. 31. januar 2020 kl. 16-18.

Liminoid Shrine er åben til den 1. marts 2020. 

Om installationen:
Kunstneren er inspireret af det polske kapliczka, eller “små kapeller” - udendørs altre, der huser billeder af Jesus, Jomfru Maria eller kristne helgener. Kapliczka kan findes over hele Polen, ofte som fritstående strukturer langs landeveje og vejkryds eller som mindre altre påsat ydersiden af bygningen eller inde i vinduer.

Żurada er interesseret i den overgang der er tilstede i de delvist offentlige altre. Kapliczka repræsenterer et element af en virkelighed, som overføres til  en anden, som lommer af hellige rum i ellers profane landskaber. De er usædvanlige og malplacerede, som tærskler til et spirituelt rige.

Kunstnere ønsker ligeledes at lege med Demorummets position som et overgangsrum. Som et udstillingsvindue på gadeniveau er Demorummet lokaliseret på grænsen mellem Galleri Image og Vestergade, på en gang under- og overjordisk, tilgængeligt men isoleret. 

Mere generelt, er Żurada interesseret i de delvist offentlig altre som sociale konstruktioner. Her gør hun brug af Antropologen Victor Turner. Turner beskriver kapliczka altrene som liminale,  eftersom de er rum hvori en spirituel forvandling finder sted, hvor troende træder ind som syndere og gennem bøn kan blive tilgivet. I kontrast tillader “the liminoid” forskellige typer af forvandlinger, som rum for frivillig, legesyg og spontan eksperimenter, som kan nedbryde sociale normer og leder til nye udfald. 

I Turners ånd, vil Żurada’s Liminoid Shrine ikke agere som et rum for oprigtig religiøs hengivenhed, men vil i stedet nedbryde kapliczka æstetikken for at undersøge offentlige altres betydning og funktion.

Liminoid Shrine er den første af tre udstillinger i Demorummet med kunstnere, som tidligere har været AaBKC Residency huskunstnere og præsenteret i samarbejde med  Aarhus billedkunstcenter/ Aarhus Center for Visual Art. Kurateret af Pam Grombacher.

Om kunstneren:
Małgorzata Żurada (PL) er en interdisciplinær kunstner bosat i Zurich (CH). Hun læste på Kunstakademiet i Warsawa (MFA i 2002) og tog del i mange udstillinger og a-i-r programmer i Polen og udenrigs. Hendes interesseområde omhandler ideer om betydning og tro. 
Hun udvikler hendes arbejde fra moderne og ældre esoteriske teorier og ritualer. Hovedområdet for hendes undersøgelser er visuelt sprog forbundet med diverse trossystemer, og måder hvorpå hemmelig viden kan indkodes. Hun har modtaget en række legater og priser, herunder et stipendium fra Polens kultur- og nationalarvsminsteriet i 2016.