Artist talk med Birgit Johnsen & Hanne Nielsen

I forbindelse med Art Weekend Aarhus var der mulighed for at se Hanne Nielsen og Birgit Johnsens nye udsmykning på Aarhus Universitetshospital. Kunstnerne afholdt artist talk og fortalte om deres arbejde med udsmykningen, der blev indviet i februar.
Udstillingsperiode:
20-05-2017 - 20-05-2017
Medie:
Video, installation
Titel:
Artist talk med Birgit Johnsen & Hanne Nielsen
Kunstner:
Birgit Johnsen & Hanne Nielsen
I forbindelse med Art Weekend Aarhus vil der være mulighed for at komme ud at se Hanne Nielsen og Birgit Johnsens nye udsmykning på Aarhus Universitetshospital, hvor kunstnerne vil holde artist talk og fortælle om deres arbejde med udsmykningen, der blev indviet i februar.

Det er nyt, at man inddrager medie- og videokunst i udsmykningssammenhæng. Med udsmykningen SNIT og FLADE / STILLEBEN gennem Z-AKSEN har Hanne Nielsen og Birgit Johnsen taget udgangspunkt i stedets arkitektur og har ligeledes brugt et af hospitalets egne undersøgelsesværktøjer, nemlig CT-scanningen til at generere billeder og til at udarbejde deres videoer.

Hanne Nielsen og Birgit Johnsen: SNIT og FLADE / STILLEBEN gennem Z AKSEN, detalje. Foto: Anders Sune BergDer er en fremmedhed i billederne genereret af CT-scanneren, der i roligt tempo formidler en historie med figurative og abstrakte elementer ved at snitte sig igennem tingene. De store skærme, som indgår i SNIT og FLADE / STILLEBEN gennem Z-AKSEN gør markant opmærksom på sig selv samtidigt med at værkerne fletter sig legende ind i arkitekturen. De stedspecifikke værker kan ses på lang afstand, op til 80 meter væk. Alle er placeret i og i umiddelbar nærhed af de store venteområder i den nordlige del af hospitalet. Udover videokunst har de to kunstnere leveret folier på glas og bemaling af vægge over to etager.

Artist talken finder sted i umiddelbar nærhed af værkerne. Adgang er gratis og spørgsmål er velkomne. Samtalen med Hanne Nielsen og Birgit Johnsen vil være på engelsk.

Tid og sted: Lørdag d. 20. maj kl. 14-15. Aarhus Universitetshospital Skejby, Palle Juul Jensens Boulevard 99, indgang J, 8200 Aarhus N

Tag bus 2A mod AUH Skejby, busstoppested: AUH Skejby, stå af ved indgang G. Gå herfra til indgang J.

Arrangeret af Galleri Image og Art Weekend Aarhus