Foredrag og debat: Dark Value i den visuelle økonomi

Den 15. september 2016 var der artist talk og debat med Christian Danielewitz og Lars Kiel Bertelsen på Galleri Image i forbindelse med udstillingen Against the Grain.
Udstillingsperiode:
15-09-2016 - 15-09-2016
Medie:
Titel:
Foredrag og debat: Dark Value i den visuelle økonomi
Kunstner:
Christian Danielewitz og Anu Ramdas, Lars Kiel Bertelsen

I vores nuværende visuelle kultur er billedteknologier og miljøbelastninger tæt forbundet, noget som de to kunstnere Anu Ramdas og Christian Danielewitz har undersøgt i udstillingen Against the Grain på Galleri Image. Torsdag d. 15 september 2016 mødte kunsthistoriker og fotografi-ekspert Lars Kiel Bertelsen op på galleriet til en samtale med Christian Danielewitz om de problemstillinger og den omfattende materialitetshistorie, der knytter fotografiets rolle som forurenende medie. Med udgangspunkt i udstillingens værker blev det taget op til debat, hvordan kunsten kan spille en øjenåbnende og refleksionsskabende rolle i en global billedøkologi, hvor vi alle bidrager mere eller mindre frivilligt til mediernes skyggeside.